Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Figurmaler Karl Madsen: Kristian Zahrtmanns Leonora Christina-Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
malede en Skitse af »Jehova, der taler til Kain«, en Konkurrence«
opgave, og der hviskedes om, at han malede Kain paa en Maade,
saa Damer maatte blues ved at se denne skrækkelige Figur. Og
saa opgav han Kain for at male et nyt Billede af Leonora
Christina. Hvilken Monomani! Hans Beundring for Leonora Christina
Tar aabenbart paa Veje til at blive fuldstændig Galskab. Han
havde endog sagt til sine Venner, at han ikke vidste ret, om han
ikke elskede Leonora Christina lige saa højt som sin egen Moder.
1875 udstillede han ganske rigtigt et nyt Billede af »Leonora
Christina i Fængsele, sikkert det mest storladne af alle Zahrtmanns
Billeder, et af de mest storladne Billeder i hele den danske Kunst.
Han har selv holdt af det, siden han har malet det i ikke mindre
ond 3 Udgaver, en stor og to mindre. Den ene af disse, vistnok
den bedste af dem alle tre, har været udstillet paa en
Juleudstilling til en meget lav Pris, uden at det opnaaede at faa nogen
Køber. Motivet er ganske simpelt. I den mørke, snævre
Fængselshvælving sidder Leonora Christina vaagen og oprejst i sin Sæng
og stirrer hen paa Tællepraasens Lys. »Søffnen var heel liisze,
Rotterne deris Spatzergang kunde mig wecke, derris Mangfoldighed
war stoer. Sult giorde dennem dristig, de aad af Liuszet, som
ded stoed oc brente.« (»Jammersm.« S. 54.) Hun tænker paa
forbigangne Tiders Lykke, paa sin landsforviste Mand, sine Børn,
paa sin haarde og uforskyldte Skæbne, og hun gaar som Job i
Rette med sin Gud. Zahrtmann har her givet en vægtig Essens
af hele »Jammersmindets« Sørgelighed, han har forstaaet at finde
nøjagtig den rette Stemning til den mest talende Fremstilling af
Fængselslivets Ve og Vaande. Ogsaa i rent malerisk Henseende
var hans Billeder af dette Æmne af stor Værd, især i den ene af
db smaa var Virkningen af det kunstige Lys mesterlig malet.
Fra 1877—79 udstiller Zahrtmann lutter italienske Billeder.
Denne Rejse til Italien danner et Skel i hans Produktion.
Dernede udvikler han sit kunstneriske Syn til fuld Selvstændighed,
dernede faar han den Interesse for stærke Farver og brogede
Farvevirkninger, der undertiden antager Karakteren af en Mani,
og som paa en temmelig uheldig Maade kommer meget stærkt
frem i hans Billeder paa dette Aars Udstilling. Zahrtmann
betegnes ofte som Kolorist, en Betegnelse, der er meget vag og som,
hvor den bliver anvendt, altid trænger til at bestemmes nøjere.
Zahrtmann er sikkert Kolorist, saa vist som Farverne har hans
ømmeste Kærlighed, men han er Kolorist paa en ganske egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
