Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Figurmaler Karl Madsen: Kristian Zahrtmanns Leonora Christina-Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hævne mig, saa kan han maaske gøre det en Dag; var jeg endda
vis paa det, saa vilde jeg dø med et content Hjerte, naar det
skulde være.« Zahrtmann har hævnet hende. Han har
brændemærket hendes mægtige Fjende, hvis Ondskab kun Døden kunde
besejre, i dette Billede, som man, saa ofte Sofie Amalies Navn
bliver nævnet, skal have svært ved at glemme.
Det andet af hans 1883 udstillede Billeder var »Leonora
Christina i Maribo Kloster«. Hun har her fundet Fred og
Forsoning. Zahrtmann har i Overensstemmelse med Dorothea Sofie
Urnes Beretning om hende, efter hvilken »Grevindens fornemmeste
Occupation var Gudsfrygt« fremstillet hende siddende i
Sænge-kammeret, som hun om Formiddagen ikke forlod, med den
op-slagne Bibel støttet paa Skødet; paa Væggen hænger et stort
Krusifiks. »Man mærkede,« siger Holberg i »Heltinders Historier«,
»fra den Tiid hun kom paa fri Fod til hendes Dødsdag, intet
uden det som var helligt og opbyggeligt. Denne Berømmelse er
givet hende af alle, sær af Froiken Anna Uhlfeld, som for kort
Tiid siden levede, og som havde Omgiengelse med Eleonora fra
hendes Befrielses Tiid.«
Leonora Christinas Figur er i dette Billede overordentlig
smuk, det ærværdige hvide Haar hænger løst ned om Skuldrene,
Hovedets Udtryk er en lysende Mildhed, hun synes at bede sin
(af Frøken Urne anførte) daglige Morgenbøn: »Gud hjælpe alle
Fanger og trøste de skyldige og redde de uskyldige.« Billedet
danner den mest virkningsfulde Modsætning til »Sofie Amalies
Død«. Ikke alene i Stemning, i Indhold, men ogsaa hvad det rent
maleriske Motiv angaar. Det er her lige saa helt og simpelt, som
det i Billedet af Dronningens Død er sammensat, uroligt og
vidtløftigt. Det er egentlig langt skønnere i Klosterbilledet, men det
andet Billede er rigtignok adskilligt. bedre malerisk udarbejdet,
dette synes at have interesseret Zahrtmann langt stærkere, og det
har maaske ogsaa ligget bedre for hans maleriske Ævner. De, der
har set, hvorledes Zahrtmann havde indrettet sig i sit Atelier for
at male Klosterbilledet, vil have bevaret Indtrykket af noget
ganske vidunderligt dejligt, alle de hvide Farver stod i de
lækreste grønlige Toner, og Lyset, der kom højt oppe fra, faldt over
den ganske fortrinlige Model, Zahrtmann havde skaffet sig, med
en Kraft og Glans, en Finhed i Fortoningen nedefter, der var
aldeles bedaarende skøn. Saa’ man saa fra dette »tableau vivant«
hen paa Zahrtmanns Billede, kunde man umuligt forsone sig med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
