Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Kommunelærer P. Lauridsen: Russerne i Midtasien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forfulgt de samme Maal, bevaret de samme Grundsætninger,
benyttet de samme Midler, uafhængig af Tid og Personer, som den
russiske Udenrigspolitik i Forhold til de asiatiske Folk. Den har
skabt Jordens mægtigste Kontinentalmagt, en storartet*Organisme,
en Verden for sig, der bryder sig langt mindre om Vesteuropa,
end vi ere tilbøjelige til at tro, der i det meste er sig selv nok
og sikkerlig vil ofre sit dyreste Hjærteblod for at gøre sig helt
uafhængig.
Det vilde være Toppunktet af Uforstand at indbilde sig, at
denne vældige Kolos er bleven til ved nogle Czarers umættelige
Begær efter Land. Den kejserlige Politik har kun reguleret,
fremskyndet eller forhalet en Begivenhedsrække, der ikke kunde
standses. Rigets Udvidelse er sket i Kraft af en naturbestemt
Nødvendighed, en uafviselig Skæbne. Fra det Øjeblik, den slaviske
Stamme blev Herre i sit eget Hus, maatte den søge at naa frem
til sin Magtsfæres naturlige Grænse, og det var i flere Henseender
en Ulykke for den, at disse Grænser først fandtes ved Stillehavets
Kyster og ved Foden af Altaj’s og Hindukush’ himmelstræbende
Bjærgtoppe. Den 3dje December 1864 tilstillede Fyrst
Gortscha-kof de europæiske Magter en Note, der endnu er Genstand for
Tolkning og Omtale. I Midtasien, skriver han, er Rusland stillet
paa samme Maade som alle andre Kulturstater, der komme i
Berøring med vandrende, halvvilde og løstorganiserede Stammer.
Kulturstaten maa tilkæmpe sig en vis Overvægt over de
besværlige Naboer, den vil jævnlig have Overgreb og røverske Indfald
at tugte og tilsidst maa den paa en eller anden Maade berøve
Grænsefolkene deres Selvstændighed; men næppe have disse
tilegnet sig mere fredelige Livsvaner, før de angribes af fjærnere
boende Stammer, Centralmagten maa beskytte dem mod disse
Røverier og tugte Røverne, og saaledes indvikles denne i fjæme,
kostbare og hyppige Krigstog mod en stadig tilbagevigende
Fjende, hvis Organisation gør ham næsten usaarlig. En enkelt
Ekspedition og Tilbagegang indenfor de tidligere Grænser har
kun ringe Betydning, ti Tugtelsen er snart glemt, og
Tilbagetoget opfattes som et Tegn paa Svaghed. De asiatiske Folk
respektere kun den synlige, haandgribelige Magt, og paa denne
Maade tvinges Centralmagten til en stadig Fremmarche, ikke af
Ærgerrighed, men af den mest bydende Nødvendighed. Den største
Vanskelighed bestaar ikke i at gøre Erobringer, men i at finde en
holdbar Grænse, at standse i Tide. — I disse Linjer har Kans-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
