Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Kommunelærer P. Lauridsen: Russerne i Midtasien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hverdagsdragt. Som fra en Blæsebælg styrter Hvirvelvindene
ned over den glødende Jord og i en fortvivlet Heksedans
bbrt-føres de fortørrede Planter i millionvis. — Men selv denne
beskedne Planterigdom findes kun paa de nordlige Græsstepper.
Den egentlige Ørk indtager over Halvdelen af hele Landet. Nord
for Tschumfloden ligger Bek-pak-dala- eller Hungersteppen, der
afskærer Landet fra Sibiriens frugtbare Egne, Syd derfor ruller
Ak-kum eller det hvide Sand sine graalige Bølger, mellem Sir og
Amu ligger Kizil-kum eller det røde Sand, og næsten hele den
vestlige og sydlige Del af Landet, lige ned til Persiens
Grænsebjærge, indtages af Kara-kum eller det sorte Sand.
Men disse Navne betyde intet. Alle disse Ørkener ere lige
graa og lige øde. Landskabet er en barok Afveksling j^en evig
tilbagevendende Monotoni, Naturen h^r kun nogle faa Former,
som den stadig gentager. I Kara-kum — siger Lessar — færdes
den rejsende mellem 7 Fod høje lerede Bakker, overvoksede med
Buske, mellem lidt højere Sanddrag med svagt Flyvesand og
anseligt Krat og mellem vandrende Sanddyner, de saakaldte
Barkhans. I disse Vandreklitter findes intet Træ, ingen Busk, ja,
end ikke et Græsstraa. Alt er Flyvesand. De ere »Adam
Kril-gan«, Menneskets Ødelæggelse. Det svageste Vindpust udsletter
Karavanens Spor, kun Førerens øvede Øje kan finde Vej mellem
de ensdannede Høje, der udelukke enhver Udsigt og sluge
Lastdyrene til midt paa Livet. Langsomt, kompakt og uden
Formforandring flytte disse Klitter sig fra Sted til Sted og angribe
Oaserne. — Men disse Ørkenens Grundformer afbrydes hist og her
af indtil 200 Fod høje Lerbakker med Steppevækster, af
plante-løse, haarde Lersletter og nøgne Dalsænkninger, opfyldte af
jærn-holdigt Sand.
Floraen i disse Ørkener bestaar udelukkende af Emigranter.
Den gamle Havbund har laant sin Vegetation fra de omliggende
Egne, fra den russiske og den sibiriske Steppe, fra Altajs
Bjærg-egne og fra Persiens Nordrand. Hele det uhyre Land er fattigere
paa Plantearter end en af vore større Øer; de lærde have hidtil
kun fundet 1152 blomstrende Arter, og nogle Kvartmile borte fra
Floderne indskrænker Floraen sig til nogle faa typiske Slægter,
»brune som Kamelens Uld«. Paa hele Flademil ses ikke andet
end en graasort Bynkeart, der giver Egnen et uendelig trist Præg,
eller Saltplanter, der smykke Jordbunden med Blodets Farve.
Turkestan har ikke en eneste Skov. Under Landets -stadige Ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
