Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - E. Skram: Literære Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maalet »Grænse« og Spørgsmaalet »Danmark og det tyske Rige«.
»Præsten kunde tale med herom,« siges der, »han var af dem,
som fra Slesvig var bleven trængt herop, hvor han havde valgt
sig sin Forpoststilling. Og idet jeg lyttede til ham, idet jeg begyndte
at gløde ved den Ud — den var endda slet ikke patetisk — som
prægede hans Miner, hans korte soldatermæssige Sætninger, saa
begyndte jeg paany at føle som noget levende, noget haandgribelig
sandt og virkelighedsindviet det, som jeg selv kun havde kunnet
faa ind i min Sjæl gennem Bøger og Ræsonnement. Vi havde en
Livssag. Den gik fremmest for alle Sager.«
Hvad Hr. Drachmann kun gennem Ræsonnement og Bøger
har kunnet tilegne sig, har vi andre haft som vort sikreste
Sjælseje fra det Tidspunkt vi var i Stand til at føle og tænke over
Forhold udenfor Barnestuen; Hr. Drachmanns Tiltale til os i denne
Sag er latterlig.
Den hele Bogs »patriotiske« Stemning tager sig lige saa
»digtet« ud som det Raab, Forfatteren vil lade os forstaa, at han
fra et Kupévindue paa Rensborg Jærnbanestation har slynget nogle
preussiske Officerer i Hovedet: Danmark leve! Hr. Drachmann har
aldrig udsat sig for at rage uklar med nogen preussisk Officer og
vil aldrig gøre det.
Med Schandorph er man i hæderligt Kompagni, han lyver
ikke, naar han digter.
Han vil en Gang komme til at staa i vor Literatur paa en
noget lignende Maade som Blicher nu gør det. Han er saa dansk
i Tonen og kan skrive følelsesfuldt uden at det jævne i Foredraget
forstyrres. I hans sidste Bind Fortællinger er en Skat indesluttet,
»Sygebesøget«, der sammen med de tidligere udgivne Ting:
»Et Levnedsløb fortalt paa Kirkegaarden«, »En Enkestand«, »Stine
bliver Gaardmandskone« og »Smaafolk« vil blive læst og elsket,
ogsaa naar Schandorph forlængst er død. Der er en Alvor, en
Ægthed og Knaphed over denne Fortælling, som gør, at Stilens
særegne Ynde og Formens Liv vil forblive uanfægtet gennem
Slægtled. Det er en Historie om en fanatisk Husmandskone, der
hindrer Lægen i at operere hendes tiloversblevne Barn for den
samme Halssyge, som har dræbt de andre Børn — det vilde være
at friste Gud at skære i Drengens Kød, siger hun —, og som, da
Drengen dør, glider over i Tungsind og Vanvid og ender med at
hænge sig i det Træ, hvorunder hun plejede at sidde, naar hun
Tilskueren. 1885. 38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
