- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
571

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Teatrene. Af —n (Sæsonens Slutning)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Teatrene.

Sæsonens Slutning.

Den løb ud i Sandet. Først — straks efter Pinse — holdt Kasino
ganske op; saa efter en Uges sparsom Rinden fulgte Dagmarteatret efter;
endelig kom 1ste Juni og slog Bom for alle Floder. Skuespillerne pakkede
deres Tøj og tog paa Toumée eller paa Landet.

Sejgt og trevent var Strømmen sivet mod sin Udgang. Det var det
klogeste Teater, der lukkede Butiken først.

Det kgl. Teater spillede som Reprise den klassiske Farce Amfitryon
og som Nyhed den højst moderne Ballet Spillemanden.

Amfitryon er som en af hine pudrede franske Hofdamer, hvis Humør
siges at have været let som deres Sæder. Dets Ord er kokette Fingerkys,
sendte bag Vifter; Versenes Rytme er som smaa Hyrdinde-Fødders trippende
Dans i røde Sko over tintklippede lysegrønne Plæner.

I Hr. Kauffmanns snuskede Dansk bliver Dansen ulin og lidet
be-daarende. Den mister sit lyse Humør ved Fru Eckards upassende
Anstændighed; og kun Olaf Poulsens kaade Lystighed holdt den over den
klassiske Begrædeligheds Vande.

Spillemanden vilde være vor afdøde Balletfader en Forargelse. Den har
mere Ben end Sjæl, mere Udstyr end Poesi. Den er, kort sagt, en Ballet.
Hr. Krum har ført Dansen frit og let fra Wien til København med Rotter og
elektrisk Lys, og Hr. Krohn bar i 2den Akt vovet Kostyme-Farver saa stærke
og glødende, som aldrig før. Hr. Krum og Hr. Hans Beck hævdede mod
Frk. W es tb er g Sværdsidens naturstridige Overlegenhed i Dansen.

Folketeatret, hvis Farcer Aaret rundt havde levet et jaget Flueliv,
fik ved Skæbnens Ironi i sidste Øjeblik en, som, fremkommet i koldere Dage,
vilde haft en glad og lang Tilværelse. Men Havfruen steg sent — ak for silde —
af Bølgerne; kun stakket Stund havde den boltret sig lystig, saa samlede
Vandene sig over den.

Kun Hr. Kollings havarerede Matros, vant til Kæntringer, vil svømme
ovenpaa. Med sit skikkelige dumme Fjæs vil han leve i Mindet som en kostelig
Farcefigur.

Dagmarteatret spillede Dramaet Prinsessen af Bagdad af Dumas den
yngre og Proverbet Revanche af Hr. Louis Bramson. %

Ingen af Nyhederne gjorde Lykke. Det første, et Routinearbejde af en
stor Dramatiker, er skrevet som Tekst for et vildt og eksotisk
Kunstnerindenaturel. Men Fru Krum, den danske Bærerske af Rollen, er mod en Croiiette
som tamt mod vildt, som Arbejdsblodel mod Raceblodet. Fru Krum var
vidunderlig skøn, men sindig som en Matrone. Og Folk kedede sig.

Revanche var en lidt bleg Debut af en ung Forfatter. Det viste
Replik-ævne, men ingen sikker Smag. Og i Valget af Æmne traadte det Situationernes
fortrampede Spor. Forfatteren burde haft mindre Medlidenhed med den
mandlige Figur — Hovedpersonen — og ikke ladet ham ustraffet prale med sit
knuste Hjærtes Melankoli under det løse Slør af forceret Humør. Lidt mere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 18:02:34 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1885/0581.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free