Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Fru Ina Lange: Smaafolk. II. En Martyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Hvorfor? jo — netop fordi det er dejligt, af den Slags
Dejlighed som fordærver Menneskene og hindrer dem i at
arbejde. Din Fa’r, han havde ogsaa Musikantaanden i sig. Derfor
blev der aldrig noget af ham. Arbejde vilde han ikke, og lære
noget vilde han heller ikke. Bare sidde og gnide paa et
gammelt Stykke Skrammel af en Violin, som han arvede efter den
Pjalt af en Fa’r, han havde.«
Weli blev med ét opmærksom, et Glædesglimt för over
hans Ansigt.
»En rigtig Violin, Mo’er, maa jeg faa den at se, bare et
eneste Øjeblik,« bad han.
»Dumme Dreng! Og du bilder dig ind, at jeg saa længe
skulde ha’e gemt den, bare for at du nu skulde ha’e den. Du
kan tro nej, min Gris! Jeg tog den fra din Fa’r for at faa et
Menneske ud af ham, men det blev han ikke alligevel. Han
var egentlig en Engel« — Kajsa fik Taarer i Øjnene. — »Ja,
en Engel, men arbejde kunde han ikke, og Snavs holdt
han af. Snavs og Musik, de passer godt sammen. Kom
her hen, Weli, græd ikke, snyd Næsen, du er en god Dreng,
men bliv bare ikke én af den Slags, hører du! Giv mig
Violinen!«
Weli blev bleg. Han trykkede den lille vanskabte Violin
kærlig til sit Hjærte og gemte den under sin Trøje, som om han
vilde beskytte den. Saa brast han i Graad, den havde længe
siddet ham i Halsen.
»Kom med Violinen!«
»Men det er, det er..........det er min Kæreste.«
Kajsa smilede. Maaske huskede hun i dette Øjeblik, at
hun selv en Gang havde haft en Kæreste, lige saa vanskabt som
Welis Violin.
Hun blev blød om Hjærtet, men efter et Øjebliks stum
Eftertanke rakte hun paany Haanden ud og sagde:
»Kom med det Skrammel af en Violin. Jeg vil ikke ha’e,
at du maa spille paa den.«
Weli hulkede. Uden at se op gik han hen og rakte
Moderen sin Kæreste.
Hun tog det skrøbelige Instrument og betragtede det halvt
med Vemod og halvt med Vrede. Saa gemte hun det under
Shavlet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
