Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Fru Ina Lange: Smaafolk. II. En Martyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har du godt af–––––––-næste Søndag kan du faa Lov at
komme hjem.«
Weli gik. Bylten var saa tung, den syntes ham langt
tungere nu end før, det kom vist af hans onde Samvittighed. Han
græd ved Vejskellet. Hvad, om han nu løb hjem med Violinen,
bekendte alt og fik Tilgivelse?
Men nej, det var for sent, Solen begyndte allerede at
synke.
Bylten var forfærdelig tung. Han satte sig, rejste sig igen,
begyndte atter at gaa — han var frygtelig træt.
Jo, det maatte være den onde Samvittigheds Skyld. —
Skulde han løse Rebet, vikle Bylten op, tage Violinen ud
og gemme den under en eller anden gammel Trærod og tage den
med til Mo’er næste Søndag og faa Tilgivelse?
Skulde han? — Han begyndte at løse Baandet––––––men
at miste Violinen! den kære Violin — det holdt haardt. Han
kunde jo forsøge at bære den endnu et Stykke. — Nej, det var
Synd imod Mo’er! — Altsaa bort med den!
Saa aabnede han Bylten. Men hvad var det? Der var
ingen Violin. I Stedet for laa der tre store Stykker Brænde og
to smaa Papirspakker. I den ene var det nye Testamente, i den
anden en Bunke Smørrebrød, rigtig dejlige, tykke Rundtenommer
med »Bondeost« paa.
Weli slugte Graaden og Sorgen, mens Rundtenommerne
krøb ned. Saa fortsatte han sin Vej, lettere om Hjærtet og uden
Samvittighedsnag. Bylten var nu ganske let. Brændestykkerne
havde han ladet ligge paa Vejen.
Men hjemme i Torparbacks-Stuen sad Kajsa alene.
Store-Jaska sov paa sin Halmsæk og Nadja i sin Sæng.
Kajsa havde lagt Violinen paa Bordet. Hun støttede sit
Hoved paa den og græd bitterlig. Hun havde ment det saa godt
— men det havde kostet hende saa meget.
Den skulde nu gemmes i Kisten, dette afskyelige
Spilleværk, som havde gjort hendes Mand til en »Dovenkrop« og som
nu ogsaa var i Færd med at ødelægge Sønnen. Den skulde
begraves helt nede paa Kistebunden. Hun og ingen anden fik
Nøglen.
Jo! hun havde handlet ret — — men — det holdt haardt!
Det lille Instrument var i sig selv uskyldigt og havde saadanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
