Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Fru Ina Lange: Smaafolk. II. En Martyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Ja vist, sagde jeg Degn — har Madamen maaske noget
imod den Bestilling?«
»Jeg troer, hun vil holde mig for Nar, Madam! Efter
Præsten kommer Degnen. Jeg er et kristeligt Menneske, skal jeg
sige hende, jeg holder ikke Dans her om Søndagen og taaler ikke
nogen Slags syndig Musik i min Stue. Men I — I — faar ham
til at blive saadan–––saadan en––––-Musikant.«
Kajsa hulkede. Det gjorde Møllermo’er ondt for hende.
At Kajsa var en lille Smule vild paa Kareten, kunde man høre
af hendes Snak, men noget sandt var der jo i det. Han var
egentlig en Døgenigt, Drengen. En flegmatisk, doven Krabat. Han
havde altsaa Dovenskaben i sig baade fra sin Fa’r og Farfar.
Pokker til Musikant-Vagabonden. Lad en Musikant være klædt i
Pjalter og gaa paa Landevejen eller have Kjole paa og spille ved
Kejserens Hof, saa er og bliver han dog kun Musikant–––––––
»Saadan en«, det smagte altid af Løsgængeri, kort sagt, den Slags
Folk hørte til Pakket. Møllermo’er vilde selv ikke for aldrig det
have en Søn, som var »af den Slags«. Hendes Mand — naa
ja, han duede heller ikke til stort — men han duede dog til
at fortjæne Penge. Stakkels Kajsa! Hun var en flink Kone
i alt Fald. Som hun holdtStuen i Orden, og som hun plejede og
passede Idioten! Det, ingen anden vilde gøre, gjorde hun. Og
hendes lille Pige! Var hun ikke et levende Vidnesbyrd om sin
Moders Ævne til at holde rent om sig og sine.
Efter disse Reflektioner rejste Møllermo’er sig og gik hen
til Skorstenen. Dér pustede hun til Gløderne under Trefoden, saa
Ilden flammede op. Saa løftede hun lidt paa Kaffekanden og
vendte rolig tilbage til sin Plads igen.
Kajsa nikkede bifaldende, hun stod op, satte atter de
brogede, guldblomstrede, tunge Kaffekopper frem, skænkede i og
bød sin Gæst en Taar endnu.
De hældte Fløde i, saa det gik ud over Koppen og fyldte
Underkoppen halvt. Saa bed de af Kandissukkeret, saa det
knasede, og drak af Underkopperne i lange slubrende Drag.
De sagde ikke et Ord.
Endelig var de færdige. Møllermo’er knyttede det grønne
Shavl fastere om sig, nejede og takkede for god Fortæring. Da
hun stod ved Døren og havde Haanden med den tykke Vante paa
Dørklinken, sagde hun:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
