- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
588

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Fru Ina Lange: Smaafolk. II. En Martyr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det var Welis første Ord, og han udtalte dem med et saa
rørende Udtryk, at Doktoren trak paa Smilebaandet. Men det fik ikke
hjælpe. Den nye Trøje blev klippet itu Stykke for Stykke. Blodet
var tørret fast i Klæderne. Kun med stor Møje lykkedes det dem
at faa Saaret frit.

Imidlertid blev der sendt Bud til Herregaarden. Doktoren
havde skrevet nogle Linjer paa en Lap Papir, og Fruen kom ned
med en lille Kurv. En af de unge Herrer, som var medicinsk
Student, kom med Instrumenter og Bandager. En Tjæner bar
Lys og Stager, Vin og Mad.

Doktoren mente, det var bedst allerede i Aften at foretage
en Operation. Tidlig næste Morgen maatte han tage bort og
kunde ikke komme tilbage. Drengen kunde desuden ikke flyttes.
Der maatte foretages en Amputation. Barnet selv kunde reddes,
men kun hvis man straks tog Armen bort

Alle Forberedelser blev gjort stille og tyst. Der var
ingen Forskrækkelse, ingen Scener, ingen Taarer, intet unødigt
Klynkeri.

Et Glas Vin gjorde dem alle sammen godt, ikke mindst

Kajsa.

Weli forstod alt, hvad der gik for sig. Han var nu ved
fuld Bevidsthed. Noget af Faderens stille Resignation var udbredt
over hans Væsen.

Saa var alt i Orden. Instrumenter, Fade, Klude og
Forbindingen. Kajsa skulde holde paa den lille. Hun bøjede sig
ned over ham og hviskede ham i Øret:

»Barn, vi vil sagte bede Gud, at han hjælper os i vor
store Nød.«

»Mo’er,« hviskede Drengen, »tror du, dette er Guds Straf,
fordi jeg spillede?«

Moderens Øjne fyldtes med Taarer. De faldt brændende
hede ned paa hans Pande. Hun kunde ikke svare. Men med
kærlig Haand klappede hun hans Tinding. Denne haarde Haand
kunde dog klappe blødt.

En halv Time efter var det overstaaet.

Store-Jaska sad paa Gulvet og rokkede med Hovedet i
sine Hænder.

Lille Nadja var vaagnet og havde klynket og grædt sig i
Søvn igen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0598.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free