Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Correggio. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stærkede eller tilbageholdte Aandedrag og Sjælens Omsløring i
bevidstløs Salighed. I dette Element bevæger han sig som ingen
anden Kunstner. I sin »Leda« har han paa den ældre Malerkunsts
Vis fortalt flere Momenter af samme Historie paa ét og samme
Billede. Leda selv forekommer tre Gange paa Maleriet: først hvor
Svanen (Jupiter) nærmer sig til hende i Badet, og hun med den
sidste Rest af jomfruelig Sky vil holde den borte fra sig, skønt
hendes Blik og Smil forraade, at hun snart vil give tabt; dernæst
midt i Billedet, med Svanen i Skødet, og endelig som nygift med
straalende, gennemglødet Aasyn, sendende den sejersstolte,
bortflyvende Svane sit glade: Paa Gensyn. Den betydeligste Skikkelse,
han har malet af Kvinden i selve Favntagets overvældende,
angstblandede Henrykkelse, er lo, som man ser halvt fra Ryggen, idet
hun i Skovens Dyb favnes af Jupiter i Skyen. Det er et mægtigt
og farligt Billede.
Man dømme nu om slige Billeder, hvad man vil, saa maa
man indrømme Correggio, at hans Opfattelse af den jordiske Elskovs
Lyst med al dens Intensitet er ejendommelig let, aandig, immateriel.
Han fremhæver mere Nervelivet end det kødelige. Des mere Enhed
bliver der ogsaa mellem den jordiske Eros i hans mytologiske
Billeder og den himmelske i hans kristelige. Ligesom der i de
første er noget væsentlig aandigt, er der i de sidste noget afgjort
sanseligt. Vel handles der naturligvis i dem ikke om Kønslivet;
men der er alligevel en uimodstaaelig Trang baade til Beskuelse
og Berøring, som har sin stigende Glød og sit Smeltepunkt.
De sværmende Kvinder i de kristelige Legender, Magdalena
og Katharina, ere Hovedpersoner i hans Værker, ligesom
Elskerinderne i de hedenske Sagn. Magdalena ligger i Skovskyggen i
uforstyrret Fordybelse i Læsningen af en god Bog — at det er en
Bibel, kan man for Resten ikke se paa Bindet; der er noget i denne
rolige Nydelse af Tilværelsen, som minder om den slumrende
Antiope: for dem begge henrinder det ene Øjeblik ligesom det
andet1). Men ogsaa paa dette Omraade bevæger Correggio sig *)
*) Det er unægtelig et Vovestykke endnu at omtale dette berømte lille
Maleri af den læsende Magdalena, i Dresden, som en ægt# Correggio,
efter at Lermolieff (Morelli) har sat Straf af sin dybeste Ringeagt for
enhver, der ikke kan se, at det er uægte. Det skal være malet af „ein
dem Adrian van der Werff nahe stehender Niederländer". Det er meget
fornuftigt af Forf. ej at henføre det til A. v. d. Werff selv; ti i Galleriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
