Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Correggio. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
helst i de stærkere bevægede, i Øjeblikket mere glødende Følelser.
I et af sine tidligere Billeder (nu i Madrid) har han malet Magdalenas
Møde med Kristus i Urtegaarden, straks efter Opstandelsen (Noli
me tangere). Ved den pludselige Genkendelse kaster hun sig paa
Knæ og vil favne hans Fødder — det gamle østerlandske
Hyldings-tegn; men hendes Jubel, hendes henrykte, slugende Blik og
begejstringsglødende Aande har mere Karakteren af Elskov end af
Ærefrygt. Han afviser hende; men det afvisende kan Correggio i
Grunden ikke male: et saadant Smil og et saa straalende Blik
trækker til sig og afviser ikke. Ellers er det det lille Kristusbarn,
som er Genstand for disse Kvinders Kærlighed; men den har ikke
des mindre en afgjort Farve af noget erotisk. Legenden om
Katharinas Trolovelse med Jesvsbarnet angaar egentlig Nonnen
Katharina (fra Siena) og betyder Kvindens Forsagelse af jordisk
Ægteskab for den himmelske Kærligheds Skyld. Men i
Renæssanceperioden finder man Legenden hyppig overført til
Oldtids-Helgeninden Katharina, Kongedatteren fra Alexandria, hvorved
Kunsten vandt den Fordel at kunne fremstille Bruden fager og
fin i en farverig, prægtig Dragt i Stedet for det alvorlige
Nonne-kostyme. Det hele forvandler sig til et lille solglad, halvt naivt,
halvt sentimentalt Æventyr, som Correggio har fremstillet i to
aldeles fortryllende og bedaarende Malerier. Paa det mindste af
dem (i Neapel) er Katharina en næppe voksen, uendelig indtagende,
forelsket lille Brud, som ivrig og glad stikker Fingeren frem for at
modtage Trolovelses - Ringen af sin étaarige Brudgom; paa det
større (i Louvre) er hun mere overvældet af Følelsen, lidt hysterisk,
som om hun ikke var langt fra en Afmagt. Paa Maleriet i Louvre i
i Dresden findes jo mange Billeder af ham til Sammenligning, deriblandt
ogsaa en læsende Magdalene; og hvorledes skulde man kunne forveksle
f. Eks. den fede og dejlige Behandling af Haaret eller det liflige,
farverige Clair-Obscur over Ansigtet i det Correggio tilskrevne Billede med
A. v. d. Werffs tynde og tomme Farve? Men hvem i al Verden kan da
denne „dem A. v. d. W. nahestehender Niederländer“ have været?
Denne Krog af Kunsthistorien er jo dog ikke saa ganske ubekendt, at
Forf. uden videre kan betragte den som en „sort Gryde", hvori han kan
putte Ting, som ikke finde Naade for hans Øjne. Der er jo for Resten
ingen, der forlanger, at enhver skal kunne holde af ethvert Billede, som
Correggio har malet. Forf.s Hovedargument, der gaar ud fra, at Billedet
er malet paa Kobber, er gennemført saaledes, at enhver maa kunne
mærke, al det intet Argument er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
