- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
615

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Leo Tolstoy: I Kosakstationen. Oversat af Thor Lange

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I Kosakstationen.

Aftenen er kommen, en Aften saa luende farverig som
ingensteds udenfor Kaukasusegnene. Solen gik ned, men det er lyst
endnu. Det røde Skær indtager en Tredjedel af Himlen, og op
mod den varme, glimrende Grund løfte sig Snetinderne i Masser af
dæmpet Hvidt. Luften er glasklar, ubevægelig og lydhør. En
lang, flere Verster sig strækkende Skygge har lagt sig fra Bjærgene
hen over Steppen. Baade til højre og til venstre for Terekstrømmen,
ude paa Vejene, inde i Skoven og mellem Udløberne fra Højryggen,
alle Vegne er der stille og folketomt. Hvis en sjælden Gang her
eller dér Omridset af et Par Ryttere kommer til Syne, spejde
Kosakkerne i Forpostlinjen og Tscherkesseme oppe fra deres Aul
hinsides Floden nysgerrigt efter de ridende og forsøge at gætte
sig til, hvem de mistænkelige Figurer kunne være. Ti saa snart
Aftenen falder paa, krybe Menneskene i Skjul for hinanden bag
lukkede Døre; kun Fuglene og de vilde Dyr have ingen Fare mere
at frygte og tumle sig nu i fuldeste Frihed om i den ensomme,
vilde Natur.

Inden Solen helt er gaaet ned, skynder Kosakbyens
kvindelige Befolkning sig under højrøstet Samtale hjem fra Arbejdet i
Vinplantningerne paa Skraaningen over Terek; der bliver nu lige saa
stille i Haverne som alle Vegne ellers, endog i Stationens
allernærmeste Omegn. Kun Byen selv faar paa denne Tid af Døgnet et
stærkere Præg af Liv. Alle Vegne fra, til Fods og til Hest eller
kørende paa Kærrer med høje, knirkende Hjul strømme Beboerne
sammen til Stationen. Halv og helvoksne Piger løbe leende og
skrigende med lange Kæppe i Hænderne ud for at tage imod
Kvæget, der i en stor sammenstuvet Stimmel kommer travende
forbi Kæret op ad Gaden, indhyllet i en fra Steppen medbragt
Sky af Støv og Myg. Sortuldede Faar og svære, graablakkede
kaukasiske Bøfler løbe efterhaanden fra hinanden, hver søgende
sin Baas, og Landsbyens Piger i brogede Skørter og med
tærnede Tørklæder om Hovedet smutte om imellem dem og genne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 18:02:34 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1885/0625.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free