- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
622

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Folketingsmand Frederik Bajer: Nevtralisering og Forsvar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

uden Tvivl være meget lettere for Danmark, som Sømagt, end
for de nevtraliserede Fastlandsmagter Schweiz og Belgien.. Ti,
hvad der frister disses store Nabomagter under indbyrdes Krige
til at krænke Schweiz’s og Belgiens Nevtralitet, er den Lettelse
for Krigsforetagenderne, som en Gennemmarche vilde yde.
Gennem-marche er forbudt paa det nevtraliserede Landomraade. Men hvor
langt ringere er ikke Sandsynligheden for, at krigsførende
Tropper af den Grund skulde fristes til at betræde dansk Jord!
Danmark har den korteste Landgrænse af alle europæiske Stater med
Undtagelse af England, som aldeles ingen har. Og denne
Land-grænse — selv om den paa Grund af Nevtraliseringen rykkes en
halv Snes Mil mod Syd — ligger dog saa højt mod Nord, at
der næppe under en i Nord-Tyskland ført Krig vil være stor
Fristelse for fremmede Tropper til at overskride den. Det skulde
da være, om de blev haardt trængte op imod den (ligesom t. Eks.
Bourbakis Armékorps 1871 imod Schweiz’s Vestgrænse);. i saa
Fald vilde det være et dansk Grænsekorps’s Opgave at afvæbne
dem (og det vilde vel en god dansk Folkevæbning kunne gøre
lige saa let som Schweiz’s den Gang mindre gode løste samme
Opgave 1871). Til Kamp i aaben Mark imellem danske og
fremmede Tropper vilde det næppe kunne komme paa Danmarks
Fastland. Og endnu usandsynligere vilde en saadan være paa
de danske Øer. Forudsætningen derfor vilde være en fjendtlig
Landgang. En saa grov Krænkelse af Folkeretten som at
forsøge Landgang paa en under europæisk Garanti nevtraliseret Stat
maatte atter forudsætte, at derved var overordentlig meget mere
at vinde end at tabe. Men hvad der nu kunde friste til
Landgang, vilde det ikke — eller dog meget mindre —, naar
Danmark var nevtraliseret. Forudsætningen for Nevtraliseringen er
jo den almindelige Erkendelse af, at det er i alle Magters
Interesse, at ingen af dem bruger den nevtraliserede Stat som
Operationsbasis. En særlig Grund til at gøre Landgang paa et ikke
nevtraliseret Danmark kan dog vor som Fjende farligste
Modstander have, idet nemlig Tyskland nu kan tænkes, forud for en
Krigserklæring fra eller mod Vest eller Øst, at ville gøre
Danmark uskadeligt; men denne Grund bortfalder aldeles, naar
Danmark ved at nevtraliseres forpligter sig til aldrig — hverken
alene eller i Forbund med andre Magter — at falde et
krigsførende Tyskland i Flanken. Faren ved Landgang paa et af
Europa nevtraliseret Danmark er desuden større end paa et ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0632.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free