Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Folketingsmand Frederik Bajer: Nevtralisering og Forsvar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nevtraliseret; ti Sandsynligheden for, at Landgangstropperne kan
blive afskaarne, er meget større, naar flere Stormagter er
traktatlig forpligtede til at komme Danmark til Hjælp i Egenskab af
Garantimagter, end nu, da Stormagterne først skal stikke
Hovederne sammen for at overveje, hvor vidt de bør det eller ikke.
Endelig er det jo et stort Spørgsmaal, om den Landgang, som
forsøges, ogsaa virkelig lykkes. At en Landgang »aldrig er
foretagen, hvor der var nogen Modstand at vente paa Søen«,
paastod — med Eftertryk paa de sidste Ord — Kommandør
Carstensen i Landstinget den 22de Februar 1876 (se Tidenden,
Spalte 698). Men i Tilfælde af Nevtralisering bør Danmark
sikkert lægge Hovedvægten paa sit Søforsvar. I samme Grad som
dette sker, svinder Sandsynligheden for Landgang. Og i samme
Grad — tør jeg maaske lejlighedsvis bemærke — bliver den nu
paatænkte københavnske Landbefæstning unødvendig (til
Søbefæstningens Unødvendighed kommer jeg senere). — Det er gennem
Betragtninger som ovenstaaende, at jeg er kommen til den
Overbevisning, at et nevtraliseret Danmarks Hær i det væsentlige maa
kunne indskrænkes til en Folkevæbning omtrent efterSehweiz’s
Mønster, vel at mærke: den ved Forbundsloven af den 13de
November 1874 og de dertil knyttede Anordninger fuldstændig
omorganiserede (jvfr. mine Artikler om denne i »Dansk Folketidende«
1876 Nr. 36—37, »Morgenbladet« den 31te Maj 1876 og norsk
Oberstløjtnant A. D. S. Hjorth’s Skrift: »Den norske Armees
Omorganisation« II, 1878).
»Med Hensyn til Sundet og Lille Bælt« hedder det i
den paa Kongressen i Bern offentlig vedtagne Beslutning, »at det
i Krigstid forbydes ethvert krigsførende Magter tilhørende
Krigsskib at vise sig i disse Farvande, hvilke derimod til enhver Tid
skal staa aabne for Handelsskibe, selv om de tilhører de
krigsførende Magter, saa vel som for Krigsskibe, tilhørende nevtrale«.
Ved dette Punkt kan der være Spørgsmaal om, hvor vidt
det er nødvendigt at stille Lille Bælt paa samme Maade som
Sundet. Ti Lille Bælt er et Farvand, som *de store Magters
Krigsskibe ikke let falder paa at vælge i Krigstid, naar de har
fri Fart til enhver Tid gennem Store Bælt; selv tyske Orlogs-
42*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
