Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Skolebestyrer N. Juel-Hansen: De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frost vilde det dog straks bundfryse. — Egentlig varm er Cellen
nemlig ikke. At betro en Kakkelovn til en muligvis stor
Forbryder gaar ikke an. Desuden er der ingen Skorsten, gennem
hvilken Røgen kunde ledes bort. Den anholdte beklager sig over
den isnende Kulde. Slutteren svarer lidt irriteret, at der er
Värmeledning i Fængslet. Ganske vist er den altid i Stykker og kan
altsaa ikke bruges, men den er der, og Arrestanten har saaledes
ikke noget at beklage sig over.
Saa ønsker han Staklen godnat — et Ønske, der nærmest
lyder som en hjærteløs Spot — og stænger Døren til dette Asyl
for Almensikkerheden. Det ligner mere end alt andet et Hul i et
af Middelalderens Fangetaarne.
Dersom man vil gaa ud fra, at en Straf forudsætter en
bevist Lovovertrædelse og en Dom, saa maa man ogsaa slutte, at
en Arrestation, en Sikring af Personen for en endnu ubevist
Mistankes Skyld, ej maa gøres til en Straf. Retfærdigheden vil
forudsætte Muligheden af, at Arrestanten er uskyldig, og den vil
fordre, at han ikke i Fængslet kommer til at leve under
daar-ligere Forhold end dem, han er vant til, naturligvis for saa vidt
dette kan forenes med nødvendig Orden og Sikkerhed. Men
saaledes ræsonnerer man ikke i Rusland.
Saa snart Arrestanten er bleven ene, pakker han sin
Kuffert ud, ifører sig alt, hvad den indeholder af Uldtøj, trækker
Pelsen ovenpaa og giver sig til at stampe frem og tilbage paa
Gulvet. Det er det eneste Middel til ikke at fryse helt stiv.
Mens han saaledes løber frem og tilbage, naa nogle
underlige Lyd hans Øren. Det er som Brudstykker af Viser, Skraal,
Hyl og højrøstet Latter. — Mon det er Inspektøren, der har
Gilde? Spektaklet synes ikke ganske foreneligt med den
gravlignende Stilhed, som man tænker sig i et Fængsel.
Han standser og lytter. Nu hører han det ganske tydeligt.
Det er drukne Svirebrodres Lystighed. De tømte Flasker knuses
mod Væg og Gulv. Højrøstet Skænderi, saa igen Hyl, Latter og
Sang. Skulde det virkelig være hos Inspektøren, man opfører
sig saaledes?
Senere, da hans Celle inspiceres af Slutteren, søger og faar
han Oplysning.
Det er en arresteret Falskmøntnerbande, der holder Gilde!
Den russiske Administration maa ej bedømmes alene efter
de Love og Anordninger, hvorpaa den hviler. For at forstaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
