- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
636

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Skolebestyrer N. Juel-Hansen: De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Øjne. Det gaar her som med hans Syn paa Bestikkelserne; de
er for ham den Salgspris, der fordres for Opnaaelsen af et Gode
eller Undgaaelseii af et Onde. Karakteristisk er det ogsaa, at
Russeren aldrig nærer Foragt eller Uvilje, men kun Medlidenhed
overfor en Fange. Han giver ham en Gave, naar han støder
paa ham, og kalder ham »en ulykkelig*.

Men skulde man dømme efter de Rapporter, som
Fængselsinspektørerne indsende til deres foresatte, endog til Guvernøren,
saa vilde det russiske Fængselsvæsen være værdigt til
Efterfølgelse. Rapporterne modtage da ogsaa i Reglen Paategningen:
»Alt i bedste Orden!« Og naar Guvernøren inspicerer et Fængsel,
er det virkelig saa præsentabelt, som det efter sine ringe Kaar
kan blive, ti han er altid saa forekommende at mælde sin
Ankomst i Forvejen!

Den russiske Strafferet har flere Grader end nogen -anden
europæisk Strafferet kender. Allerede Dødsstraffen, som dog kim
anvendes mod Statsforbrydere, der bliver dømt efter Krigsretten,
har to Afdelinger: den kvalificerede, Hængning, og den mildere,
Skydning.

Frihedsstraffen bestaar i Deportationsstraf med Tab af
alle eller nogle borgerlige Rettigheder, Forvisning til det indre
Rusland, samt Indespærring i et Centralfængsel eller i et Kloster.

Den, der er dømt til at miste alle borgerlige Rettigheder,
deporteres enten som Tvangsarbejder eller som Kolonist.
I første Tilfælde sendes han til Sibiriens Bjærgværker, til
Fæstningen Omsk eller til Fabrikerne, og Trinfølgen fra det haardere
til det lettere fastsættes altid i Dommen. Indtil 1858 blev
Mordere og Røvere brændemærkede paa Panden og begge Kinderne
med Bogstaverne K. T. (Katorschny, o: Tvangsarbejder), og
Vagabonderne fik paa deres Ansigt indtatoveret et B, Bradjaga. Endnu
den Dag i Dag kan man i Sibirien jævnlig støde paa en gammel
deporteret fra hiD Tid. Han gaar omkring som et af
Samfundslegemet afhugget Ledemod, hans Ansigt er Kvitteringen for den
Fordømmelsesdom, der er fældet over ham. Maaske er han
bleven benaadet og kan som Nybygger nedsætte sig, hvor han
vil, men »Mandatet« kan ikke udslette Brændemærket, den
russiske Civilisation har én Gang for alle sat sit Stempel paa ham.

Deportation som Tvangsarbejder er den strængeste Straf.
Næst efter den følger Deportation som Nybygger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0646.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free