Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Skolebestyrer N. Juel-Hansen: De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nybyggeren skal blot nedsætte sig i Sibirien, men kan
tjæne sit Brød, som han vil, og her kommer Regeringen ham
endog til en vis Grad i Møde. Undertiden sammensmeltes begge
Straffe, idet Dommen lyder paa, at den paagældende først et vist
Antal Aar skal være Tvangsarbejder og derefter gaa over til at
blive Nybygger. Ingen af dem tør gøre sig Haab om at se
Europa igen, med mindre han er dømt for en politisk Forseelse, og
det eneste lyse Punkt i Tvangsarbejderens Liv er Haabet om, at
der fra Guvernøren eller fra St. Petersborg skal komme et
Mandat, hvorefter han som Belønning for eksemplarisk Opførsel og
oprigtig Anger forfremmes til Nybygger. Det er det højeste Trin,
han kan naa paa den russiske Samfundsstige.
Begge, baade Tvangsarbejderen og Nybyggeren, miste deres
borgerlige Rettigheder, og den russiske Lov fører med barbarisk
Konsekvens dette ud til den yderste Grænse. Ære og Ejendom
tages fra ham, hans Underskrift er intet, han har ikke længere
noget Navn, hans Ord er som et Pust af Vinden. Han maa
aflevere sine Klæder lige til Skjorten og tage Fangedragten paa,
hans Hoved bliver raget, og han kobles sammen med sine
Ulykkesfæller ved Jærnlænker. I Fængslet er han retløs. Forseelser
straffes med Stokkeprygl eller Ris; dør han under Straffen, gør
det ikke noget.
Alle Familiebaand løses, han er død, hans Kone er Enke,
hans Børn faderløse. Vil de, faar de dog Lov at følge ham
i Eksilet, Staten sørger for Rejsen, de fylde jo dog altid et
Par af de mange tomme Pladser op i Sibirien. Man ser stadig
Kvinder og Børn følge med de deporteredes Kolonner. Men som
Regel vandrer »den ulykkelige« alene.
Er han dømt til at være Nybygger, eller forfremmes han
fra Tvangsarbejder til denne Værdighed, er der intet til Hinder
for, at han kan stifte ny Familie og samle sig en ny Formue i
Sibirien. Popen vier ham straks uden blot at spørge, om han er
bunden ved tidligere ægteskabelige Forpligtelser, og om han saa
tjænte Millioner, vilde Regeringen ikke forlange en Kopek i
Erstatning for sine Udlæg med hans Ekvipering og Rejse. Ti
Europæeren er død, og gennem sin Død er han bleven forvandlet
til et sibirisk Kolli, giver sit Bidrag til at kolonisere Landet og
staar bogført mellem andre Aktiver.
Tidligere bogførtes hans Efterkommere paa samme Maade.
Alexander II var den første russiske Czar, der indsaa, at man ikke
Tilskueren. 1885. 43
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
