Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Skolebestyrer N. Juel-Hansen: De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stændig ørkesløst, ti i Reglen er Høkerskerne Soldaterkoncr eller
Etappemandskabets Veninder, og hvor dette ikke er Tilfældet, maa
de betale Officerer og Underofficerer for at faa Lov at komme
ind i Etappegaarden. Naturligvis smugles der en Mængde
Brændevin ind.
Aftenen falder paa, Dørene til Etappen lukkes. Fangerne
stræbe at sikre sig en Plads paa Briksen; 3 Brædder i Breden og
saa lidt i Længden, som et menneskeligt Legeme kan nøjes med,
naar det bukker sig stærkt sammen. Midt paa Gulvet har en
Bande slaaet sig ned — Repræsentanter af Galgenfugle fra alle
Ruslands Guvernementer. De sivende, osende Tællelys sprede lidt
af Rummets fugtige, skidne Mørke, det flakkende Skin falder paa
deres Ansigter; de se ud, som om der manglede noget i dem —
Brændemærket!
Brændevinsflaskerne gaa rundt, der lyder Bulder og Skraal,
Skældsord og Forbandelser, hæs Latter, vilde Hyl og raa Sang.
Skildvagten stikker Hovedet ind, men han trækker det hurtig
tilbage. Den Luft vilde kvæle ham, synes han, hvis han blot skulde
indaande den 2 Minuter. Han nøjes med at kommandere »stille!«
og lukker saa Døren. Galgenfuglene se hen mod den og tie et
Øjeblik. En af dem rejser sig og bringer Skildvagten et Glas
Brændevin eller stikker ham nogle Kopek i Næven. Saa er hans
Sjæl beroliget, han har faaet sin Provision, Døren bliver ikke mere
aabnet, Banditterne skraale op, saa deres Stemmer blive hæse,
de hyle Hæsheden igennem, drikke og hyle igen. Intet Dyr kan
naa en saadan Grad af Modbydelighed.
Aandeløse af Skrig og Skraal sidde de et Øjeblik og snappe
efter Vejret. Saa foreslaar en af dem. at de skal holde Auktion
over de ugifte Kvinder, Forslaget vækker drønende Bifald. En og
anden Bandit, der har søgt Hvile i en Krog eller paa Briksen,
kravler frem som en Tudse af sit Hul for at være med.
Og nu begynde de at byde. Én for en stilles Kvinderne
til Auktion, saa længe der er lysthavende. Hun tilfalder den
højst-bydende. Han har kun den Pligt at leje hende Plads paa en Karre,
saa hun ikke behøver at tilbagelægge Vejen fra Etappe til Klappe
til Fods. For øvrigt kan han sælge, forære, spille og laane »sin
lille Brud« bort, ganske som han lyster. Og naar saa den
ulykkelige Kvinde trygler og bønfalder den kommanderende Officer om
Beskyttelse mod Banditten, hendes paatvungne Herre, faar hun ikke
andet Svar end et Skuldertræk og et: »Det er nu en Gang Skik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
