- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
644

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Skolebestyrer N. Juel-Hansen: De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bedre. I samme Øjeblik styrte Kosakkerne, der eskortere ham,
til, og gribe ham med bafsk Ængstelighed i Armen, for at han
ikke skal falde ud. Adelsmanden paaskønner ikke denne
Opmærksomhed , han river sig løs og sætter sig mismodig til
Rette igen.

I det hele er de to Kosakker vidtgaaende, meget
vidt-gaaende i deres Opmærksomhed. Aldrig faar han Lov til at
stige af eller op i Vognen ved egen Hjælp; de løfte ham op og
ned og anbringe ham saa forsigtig, som om han var en kostbar
og skrøbelig Porcellænsvase. Naar det er nødvendigt at sætte
over en Flod — de undgaa det helst — holde de ham fast hver
ved sin Arm. Skal han spise, tage de først Benene dd af Kødet

og skære det i ganske smaa Stykker. Kniv og Gaffel betro de

ham ikke, han maa spise Kødet med en Ske.

Altid er deres Øjne rettede paa ham. De er det første,
der møder ham, naar han vaagner, de se paa ham, naar han
falder i Søvn, og mens han sover, bore og vride de sig ind i

hans Drømme og pine ham som et Mareridt. Disse evindelig

stirrende Blikke er ikke langt fra at gøre ham vanvittig. Og
saa er Kosakkerne tavse, de sige ikke’ et Ord til deres Fange,
svare ikke paa hans- Spørgsmaal, blive ikke hidsige, naar han
skælder dem ud.

Først mente han, det hele var ærbødig Opmærksomhed,
den simple Mands Respekt for Adelsmanden. Saa blev den megen
Opmærksomhed ham ubehagelig, og han søgte at unddrage sig
den. Forgæves. Tilsidst blev han vred og talte dem til med
haarde Ord. Det hjalp saa vidt, at deres Taalmodighed brast, og
de sagde til ham:

»Gid vore Øjne aldrig havde set dig, gid du var død,
eller gid du aldrig var født. Ti du er vort Liv til Plage.
Vi har Ordre til at bringe dig til Omsk. Møder vi ikke med
dig nøjagtig den Dag, det er os befalet, faar vi Pisk, mange
Pisk. Møder vi med dig, og du er kommen til Skade for os,
eller du er død, faar vi endnu flere Pisk. Derfor passer vi paa dig.«

Adelsmanden begynder at forslaa Situationen. De Godtfolk
har ingen Sans for hans Fornemhed. Han er for dem ikke andet
end et farligt og yderst ubehageligt Depositum, som det gælder
om snarest muligt at faa afleveret i uskadt Stand. Lidt efter lidt
blive Forholdene mindre utaalelige for ham, han bestikker dem
med Brændevin. Det kan ingen Kosak modstaa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0654.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free