- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
645

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Skolebestyrer N. Juel-Hansen: De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den Officer, der leder en Straffekolonne, har diktatorisk
Myndighed over Fangerne, han kan diktere dem Pryglestraffe og
lægge Ekstralænker paa dem; men det skal siges til de russiske
Officerers Ære, at det er sjældent, de misbruge denne Magt. Som
Regel er de endog tilbøjelige til Imødekommenhed mod de
»ulykkelige«, der er betroet dem.

Det er ikke faa Mennesker, som leve af Straffekolonnerne,
ej alene de handlende, der sælge dem Fødevarer og Brændevin,
men ogsaa hele Skarer af Tiggere. De omsværme Kolonnerne,
særlig i Nærheden af Byerne, for at tijbetle sig en Del af de
Almisser, man har givet Fangerne. Disse Mennesker, hvem man
har berøvet alt undtagen Livet, og som vilde omkomme i Hobetal
paa den lange Vej til Forvisningsstedet, hvis de ej holdtes oppe
af deres Medmenneskers Medlidenhed, disse Stakler, der er komne
saa langt ned og er saa sørgelig stillede, som man skulde tro det
muligt, nogen kunde blive, de træffe igen paa andre, der søge
deres Livserhverv i hines Medlidenhed.

Naturligvis er Størsteparten af Tiggerne almindelige
Vagabonder, der strejfe om uden nogensinde at røre Haanden til
produktivt Arbejde, men jævnlig træffer man ogsaa mellem dem
en gammel udtjænt Soldat, en af Czarens fordums Grenaderer.

Der er paa Jorden ikke ulykkeligere Væsen end en gammel
russisk Soldat. Tvangsarbejderen, der har overstaaet Rejsen til
Forvisningsstedet, er en Slags Prytanist i Sammenligning med
ham. Det er ikke de 20 eller 25 Tjænesteaar med deres strænge
Eksercits, deres Stokke- og Piskeslag og deres hensynsløse Anvendelse
baade til Politi- og Militærtjæneste, som er saa sørgelige, det er
den Tid, der kommer efter. Naar han har opbrugt Sundhed,
Kraft, Ungdom og Arbejdsævne i Czarens Tjæneste, naar han ikke
længer kan paradere i Geledderne og foran Vinterpaladset, naar
han ikke mere kan taale Strabadserne i Kampene paa Stepperne,
saa bliver han kasseret og faar sin Afsked i Naade, uden Pension,
men med en alvorlig Formaning om, hvor saa end Skæbnen fører
ham hen i det store russiske Rige, og hvad Lod han end maa
friste, aldrig at tigge og aldrig at lade sit Skæg vokse. Synder
han herimod, saa synder han grovt.

Nu maa den stakkels Fyr, der er bleven gammel før Tiden
og uskikket til Arbejde, se, hvordan han kan bjærge Føden.
Maaske har han formaaende Protektorer, eller ban er Invalid;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0655.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free