- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
657

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - G. Nordensvan: De unge i Sveriges Literatur. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sandelig ogsaa at vide. Hvor forskellig end deres Skrivemaade er
og hvor faa Berøringspunkter de end har med hverandre, saa
behandles de dog Gang efter Gang som et indbyrdes solidarisk
Samfund til Udbredelse af usunde og usande Ideer.

Intet kan i Sverige være mere sikkert paa Bifald end
Angreb paa Realisterne. Det gør ingenting, om Angriberen helt
skyder udenom Maalet — eller om det, der rives hele den
yngre Digterflok i Næsen, kun passer paa én, men er en
aaben-bar Uretfærdighed mod de andre. Hvis Ernst Ahlgren havde
sagt, at hendes »Realist’s Ideer kun var tilfældige Paahit af
en uerfaren ung Fyr, der slet ikke har ævnet at fordøje hvad
han har læst og som ikke forstaar, hvor Tiden bærer hen,
saa var Typen bleven sand, — eller snarere, saa var
Person-skildringen bleven det, ti denne Dreng er slet ingen Type, i
det mindste ikke paa den svenske Skribent.

Hr. Molander gav os i sit Skuespil Vårflod omtrent
samme Figur, og det kunde han have Lov til, hvis han blot ikke
lod den fremtræde med Fordring paa at være en Type og som
en, der i det mindste har Spiren i sig til med Tiden at blive en
Mand. Det er ret kønt at den, der skildrer den svenske Realist,
giver ham en Mulighed for at blive en Mand — med Tiden, naar
han er bleven gammel og sagtens nødt til at opgive sit Maal for
at faa Brødet.

Det er rigtigt at fordre Originalitet og en fast Personlighed
af den, der vil optræde som Skildrer af moralske Tilstande, men
disse gentagne Beskyldninger for Dobbelthed, Fejghed, og Gud
maa vide hvad, avle kun Uvilje og Fjendskab. Og den Slags er
der nok af i Forvejen, baade mellem gamle og unge.

Da begge de omtalte Figurer findes i vor nyeste Literatur,
skulde man synes, at ingen Realistfjende behøvede at bryde sig
om yderligere at variere Typen. Men det har dog Fru Nyblom
gjort i en Novellette Under dansen, som sidste Jul blev trykt
i en konservativ Julekalender. Det er samme Situation som i
Ernst Ahlgrens Novelle: en ung Pige, der giver en Mand en Kurv,
fordi hun har set, hvor foragtelig han i Virkeligheden er,
endskønt han vil optræde som Samfundsreformator.

Denne Gang var der ingen Naade for den unge Mand. Han
befandtes at have alle de Fejl, som paa nogen Maade kunde
lægges en ung Herre til Last. Ikke nok med at han var en
aandelig Despot —, som ingen anden Overbevisning vilde taale-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0667.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free