- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
669

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Prof. Fr. Nielten: Frelsens Hær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

har ofte,« siger hun, »hvisket til min Mand: gid vi dog kunde faa
vore politiske Førere, Ministrene, Filantroperne, de intelligente
Kristne og vore Købmænd til at se paa disse Masser!« Da Mr.
Samuel Morley havde udtalt, at de, der nu kunde faa Lykke til
at bringe de dybest sunkne Lag af Folket i Forhold til
Evangeliet, vilde være Englands største Velgørere, mældte Mrs Booth sig
straks paa Frelseshærens Vegne. I et Foredrag: How to exalt the
masses? søgte hun at vise, at den var Opfyldelsen af Mr Morleys
Ønske. »V i,« siger hun, »have udfundet, hvorledes kristne
Filantroper bedst kunne bruge deres Penge til at vække og frelse
Masserne; vi forkynde disse Masser Jesu Kristi uforfalskede
Evangelium, og vi prædike dette med Aandens Kraft.«

Hvorvidt disse Paastande ere forsvarlige, vil fremgaa af
det følgende. Om ét kan der imidlertid ikke tvistes: Mrs Booth
og hendes Ægtefælle kende Agitationens Hemmeligheder. Der er
aldrig tidligere paa den Maade agiteret for Kristendommen. Hele
den Erfaring med Hensyn til Agitationskunsten, der ved de
politiske Kampe er opsparet i England, er udnyttet af Generalen og
hans Hær. Mr Booth har navnlig afluret den moderne Agitation
én Ejendommelighed, hvis Overførelse paa Religionens Omraade
har givet denne Repræsentant for den yderligste Protestantisme
en slaaende Lighed med den Hær, der skulde frelse Romerkirken,
da Reformationen truede dens Mure. Generalen for Frelsens Hær
har set, at hvor der skal agiteres med Haåb om Sejer, maa der
være en fast Organisation og ubetinget Lydighed; derfor er denne
protestantiske Hær undergiven en Disciplin, der minder om
Mandstugten blandt Inigo Loyolas Soldater. Fra Hovedkvarteret udgaa
alle Oprykninger og Forflyttelser. Dertil mældes alt, hvad Hæren
oplever, Sejre og Nederlag, store og smaa Hændelser. I
Slutningen af de diætetiske Regler, der indskærpe Officererne hellere
at spise for lidt end for meget, at tage kolde Bade, at holde
Fødderne tørre og at bære Flannel nærmest Kroppen, hedder det:
»Hold dig borte fra alle Læger, hvis det er muligt. Mæld det
til Hovedkvarteret, hvis du er alvorlig syg.« Generalen vil
og-saa vide, hvorledes Sundhedstilstanden er i hele det store
Officerskorps.

Det var tilsyneladende en Tilfældighed, der bragte denne
ny Opvækkelse til at iføre sig Soldaterdragten. William Booth

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0679.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free