Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Prof. Fr. Nielten: Frelsens Hær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Hær, der havde en General til Overhoved og Kaptejner og
Lieutenanter, Sergeanter o. s. v. under ham. Det forrige
metodistiske Missionsselskab fik sit »Hovedkvarter« i London, og overalt
hvor Frelsens Hær rykkede frem, hejste den sin egen røde Fane
med Indskriften: Blod og Ild — Kristi Blod og Hellig-Aandens
Ild. Med Sir Garnet Wolseleys Soldaterbog som Grundlag og
Forbillede udarbejdede Generalen sine »Orders and regulations for the
Salvation Army«, der indeholder al fornøden Vejledning til
Rekognosceringer, Erobringen og Forsvaret af en By. Den blev
Farebog (breviarium) for alle Frelsens Soldater; hver af Ugens
Søgnedage skal et af Bogens seks Kapitler læses til Oplysning og
Selvprøvelse. Til Søndagslæsning har man saa Biblen og Hærens
eget Organ: The War Cry, der for Tiden udkommer to Gange
ugentlig, i den engelske Udgave alene i et Oplag, der er beregnet
paa en halv Million Abonnenter.
Paa »Krigs-Kongressen« i Avgust Maaned 1878 blev det
kristelige Missionsselskab højtidelig opløst for at give Plads for Frelsens
Hær; og da den i 1879 udfoldede sin røde Fane, vakte den straks
stor Opmærksomhed. »Brugen af Faner,« siger Railton, »har,
mere end man skulde tro, bidraget til at binde vore Soldater
sammen, til at indgyde dem Mod og til at udvikle
Foretagelses-aanden og Beslutningsdygtigheden.« Samme Aar aabnede Hæren
en Krigsskole, paa hvilken »Kadetterne« kunde faa en systematisk
Uddannelse; og den fortsættes stadig, for Øjeblikket i
Hovedkvarteret, Queen Victoria Street Nr. 101. I 1880 drog Georg
Railton med syv militære »Hallelujah-Piger« til de forenede Stater
for dér at plante Hærens Banner. Disse Udsendinge til Amerika
bar for første Gang de røde og mørkeblaa Uniformer med det
betydningsfulde S som Distinktion. For en Hær er Uniformen
nødvendig som Kendingstegn, og den amerikanske Ekspeditions
Eksempel blev hurtig fulgt næsten overalt. »Det varede ikke længe,«
siger Railton, »før Soldaterne i hele England for deres egne Penge
anskaffede sig dette Tegn paa, at de for hele deres Levetid havde
viet sig til Kristi Sag.« I Queen Victoria Street Nr. 101 blev der
senere aabnet en En-gros-Forretning med disse Uniformer og
Distinktioner, og den skal, i Følge Beretningen for 1884, være saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
