Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Prof. Fr. Nielten: Frelsens Hær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
foruden i Bombay. I Hovedkvarteret vuggede man sig i det
Haab, at Hærens indiske Erobringer snart skulde stille alle
Missionsselskaberne i Skygge; ti i Løbet af faa Maaneder havde
Frelseshæren faaet Officerer, der kunde tale i alt tolv eller tretten
af de indiske Sprog, og baade Indere og Mahomedanere bleve
»fangne« i tusendvis. Majoren var selv saa sangvinsk, at han
ventede i Løbet af 1884 at kunne faa i det mindste tusende
Medarbejdere. Denne Forventning synes dog ikke at være bleven
opfyldt. Derimod viser den sidste Aarsberetning, at Hæren har
gjort mange Fanger ude i Landsbyerne. Majoren har selv i en
af Gujerates Landsbyer en Tidlang boet under et Træ som en
barfodet Vegetarianer for at vinde Indbyggerne, og da han havde
gjort de første Fanger i Landsbyen, kom andre til, saa at 130
Rekruter fra de indiske Bygder kunde stilles frem som »Trofæ«
ved det sidste Aarsmøde i Bombay.
Mr. Tucker har imidlertid ikke i Sinde at sove paa de allerede
vundne Laurbær. Med den største Utrættelighed farer han rundt
fra den ene Ende af Landet til den anden; en Rejse paa 2986
(engelske) Mil i tyve Dage er for ham kun en lille
Rekognosceringstur. Efter hans eget Sigende møder han saa stor Venlighed baade
hos Hinduerne, Mahomedanerne, de indfødte Kristne og de
indvandrede Europæere, at han ikke rigtig véd, hvor den er størst.
Hinduerne synes dog at bære Prisen; »ti det er forunderlig at
se, hvor hurtige de have været til at forstaa Aanden i Hæren.
De have megen Glæde af Trommerne, Tamburinerne, Fanerne og
Optogene, og kunne ikke fatte, hvorfor dette mishager
Europæerne saa meget.«
Kirkehistorien kan fortælle om mange forunderlige Optog,
men Frelseshærens »Marscher« have dog ikke haft Sidestykker i den
tidligere Historie. De katolske Processioner med Helgenbilleder
og kirkelige Bannere, med Lys og Røgelse, som ogsaa kunne
finde Sted under en alt andet end seriøs Musik, ere vidt
forskellige fra disse krigerske Marscher med vajende Faner og
klingende Spil. Procedamus in -pace! var det gamle Ord, med hvilket
Diakonen aabnede den kirkelige Procession; men Frelseshæren
sætter sig i Bevægelse paa militær Kommando.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
