- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
680

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Prof. Fr. Nielten: Frelsens Hær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

spread of the great alarm), end paa de enkelte Ord, der blev sagt
for at overbevise Syndere.«

For at vække Opsigt maa der ogsaa paa anden Maade
gøres Reklame. Der findes i Soldaterbogen et Afsnit »om
Pressens Nytte«, som godt kunde være skrevet af en eller anden
amerikansk Humbugmager, der havde Øvelse i at udbasune et
Arkanum. »Omtale i Aviserne,« hedder det, »er altid meget
nyttig. Derfor vil en dygtig kommanderende Officer drage
Omsorg for snarest muligt at blive omtalt i disse. En meget lille
Sum Penge, der sættes i Kundgørelser, kan paa én Gang
tiltrække sig Redaktørens og Læsernes Opmærksomhed, og saa
kommer Sagen paa Tapetet.« Disse, religiøse Stridsmænd have
studeret Reklamens Hemmeligheder lige saa grundigt som
Agitationens. »Frelseshæren kommer!« »Drukkenbolte som
Prædikanter!« eller lignende korte Avertissementer, der indrykkes paa
Forsiden af Bladene eller opslaas paa Gadehjørnerne, mælde, at
Hæren er i Farvandet. Og naar en By skal tages, maa Pressen
særlig bruges til at gaa Hærens Ærinde. Generalen lærer sine
Officerer, at Redaktørerne ikke pleje at være uvillige til kortelig
at henlede Opmærksomheden paa Indholdet af de
Avertissementer, der komme ofte i Bladet. Den kommanderende Officer
bør derfor aldrig glemme at sikre sig Pressens Hjælp, og navnlig
maa han sætte sig i Forbindelse med Bladenes Korrespondenter og
Reportere. Disse skulle indbydes til Themøder og særlige
Sammenkomster, og »det kan endog være fordelagtigt at ofre nogle
Penge paa den Slags Folk«. Selv om man ikke naar andet
derved, end at de skrive voldsomt imod Hæren, er dog ogsaa det
en Reklame; »og hvad der staar i den ene Avis gaar ofte videre
til den anden, saa at en saadan Notits kan hjælpe Hæren i hele
Landet.« Generalen henstiller end videre følgende Opfattelse af
Avisernes indbyrdes Forhold til sine undergivnes Overvejelse:
»Aviserne leve for en stor Del af Strid; derfor ere Udgiverne
næsten altid villige til at optage Artikler for eller imod en Ting.
Fremdeles, naar der er flere Aviser i samme By, pleje de i den
Grad at leve paa Feltfod med hverandre, at en ATtikel i den ene
temmelig sikkert vil fremkalde en Modartikel i den anden. Det
er i Hærens Interesse at være saa ofte som muligt i Spalterne,
ligegyldigt paa hvad Maade.« Moralen af det hele Afsnit er
derfor følgende Slutningsformaning: »En kommanderende Officer,

som ikke faar Avisernes Opmærksomhed henledet paa den ydre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0690.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free