Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Prof. Fr. Nielten: Frelsens Hær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haan og Spot, men ogsaa raadne Æg og Brændestykker, og dens
Officerer have som Apostlene siddet i Fængsel. Det falder ikke
Mrs. Booth ind at undersøge, om dette Martyrium skyldes det
kristelige Vidnesbyrd, Hæren har at føre, eller blot den
selv-opfundne Maade, paa hvilken dette frembæres. Hun tager
Martyriet som en Kendsgerning, der vidner om, at Frelseshæren har
faaet Stadfæstelse af Aanden som ingen anden religiøs Retning i
de forenede Kongeriger. Og de, der ikke i dens Erobringer kunne
se Opfyldelsen af Profetien om den sidste store Indsamling af
Sjælene i Guds Rige, haanes som »blinde Daarer«.
Frelseshæren gaar ud fra, at hverken Kristus eller hans
Apostle have truffet nogen som helst Bestemmelse om en
Organisation af Kirken; derfor kan enhver Tid vælge den Ordning og
Forfatning, som passer den bedst. »Gud,« siger Mrs. Booth,
»bryder sig ikke om Form og Maade, naar vi blot ’have en
levende Aand; enhver Form er kun et Lig, naar Aanden har forladt
den.« Den ejendommelige Form, som den angribende
Kristendom har faaet, skal nu finde sin Begrundelse i de særlige
Tidsforhold. »Tusender af de unge,« hedder det, »trænge. i vore
Dage til et sædeligt Holdepunkt. De have ikke i deres Indre
noget, til hvilket der kan appelleres, eller ^aa hvilket den
Løftestang kan anbringes, ved hvilken de skulle civiliseres og hæves.
Det var anderledes i gamle Dage; da var der i ethvert Menneske
noget, som en Præst, en Menneskeven, en Lærer kunde knytte sig
til.« Hvis Kirken skulde mene sig kaldet til at skabe dette
Tilknytningspunkt, bliver den afvist med den Bemærkning, at de,
der ere bievne fremmedgjorte for Religionen, ikke ville have med
Kirkens Tjænere at gøre, fordi disse faa Betaling for deres
Arbejde. De gamle Veje due ikke mere. Den nye Pintse har skabt
nye Former, baade en ny Gudstjæneste og en ny Ordning. Den
angribende Kristendom maa i vore Dage træde frem i militære
Former, og den maa kræve ubetinget Lydighed, ikke blot mod
Hærens himmelske Hoved, men ogsaa mod Generalen i
Hovedkvarteret i London.
Frelseshærens Gudstjænester bestaa af Sang, Bøn og
Prædiken. Det er kun en meget ringe Del af den ældre
Salmedigtning, der har fundet Naade for Generalen; af den lutherske
Kirkeafdelings Salmer vistnok kun to: Luthers berømte
Kampsang, som Heine kaldte Reformationens Marseillaise, og J. A.
Ro-thes allerede af Brorson oversatte Sang: »Nu har jeg fundet osv.«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
