Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Svar til Dr. phil. G. Brandes. Af Forf. til „Forholdet mellem Mand og Kvinde“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvad Ret denne haarde Anklage rejses for bevidst og beregnet
* Frafald fra tidligere Meninger. —
Da saaledes Dr. Brandes’s Svar intet indeholder, hverken
direkte eller indirekte, der kan give Anledning til en frugtbar
Diskussion af de Spørgsmaal, der have saa stor Interesse for mig,
vilde det maaske være det naturligste, om jeg undlod at tage til
Genmæle, saa meget mere som jeg ingen Lyst har til Polemik
alene for Polemikens Skyld. Men da Dr. Brandes’s Artikel paa
den anden Side rummer saa total en Misforstaaelse af mit
Standpunkt, ikke alene overfor ham, men særligt overfor Sagen selv,
at jeg ikke godt kan være tjænt tned at lade den henstaa
uimodsagt, og da der desuden ved et Svar altid vil falde lidt Lejlighed
af til yderligere at klare for min Opfattelse, tror jeg at burde føje
nogle Ord til hans Udtalelser. Kun beder jeg bemærket, at det
ikke er min Skyld, naar hvad jeg her har at sige ikke saa meget
bliver Drøftelse af en Sag, som Optrævling af vrang Forstaaelse;
ikke Afhandling, men Afvisning. —
Først nogle Ord om min Artikels Stilling til Dr. Brandes.
Han ser i den et Angreb; han finder det ikke rigtig hensynsfuldt
at angribe en Skribent netop paa et Punkt, som han udtrykkelig har
erklæret sig uvillig til at forsvare-, ej heller berettiget at rive nogle
fordringsløse — fordringsløse! — Sætninger ud af deres Sammenhæng
— hvad jeg ikke har gjort — og betegne dem som et Program.
Men han resignerer; han véd, at en Forfatter ikke har Ret til at
vente Hensynsfuldhed. — Det undrer mig at se hvor tilsløret Dr.
Brandes’s Blik har været, da han læste min Artikel igennem. Det
er ikke noget Øjeblik faldet mig ind at angribe Skribenten, end
ikke hans Sætninger. Jeg fandt i hans Karakteristik af Arne
Garborg nogle ret skarpt formulerede Sætninger, udspringende fra
en Opfattelse, der kræver stor Frihed i seksuel Henseende som
nødvendig for at undgaa Farerne ved kønslig Afholdenhed; men
som ikke synes at tage tilbørligt Hensyn til de efter min Mening
maaske endnu større Farer, der kunne avles af en saadan Frihed.
Denne Opfattelse var mig ikke ny, jeg havde før truffet den; og
netop fordi jeg erkender, at den indeholder et berettiget Moment,
at den peger paa et meget vanskeligt Punkt, som ikke kan
overspringes, havde jeg tit ønsket Lejlighed til at fremsætte nogle
Indvendinger mod den, for derved om muligt at virke hen til, at
en eller anden af dens Forsvarere tog den op til yderligere
Belysning. Lejligheden fandt jeg i Garborg-Artiklen; den var mig, som
47*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
