- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
709

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Svar til Dr. phil. G. Brandes. Af Forf. til „Forholdet mellem Mand og Kvinde“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

svar. Ganske som det religiøse Forhold blev dette beluret og
udspioneret, en evig Genstand for Sladder og Kontrol«. Hvis jeg her
har fundet Nøglen til Forstaaelsen af, hvad han mener med, at
det erotiskrægteskabelige en Gang vil blive et ganske privat
Anliggende; hvis hans Forventning altsaa gaar ud paa, at Menneskene
en Gang skulle høre op med nysgerrigt at beskæftige sig med
deres Næstes erotisk-ægteskabelige Forhold, da synes dette
Frem-tidshaab mig, naar man kender Menneskene, at være vel saa
dristigt som mit, men til Gengæld overvættes beskedent, og
tilmed ganske overflødigt, da det jo kan være den, der intet har
at skjule, ligegyldigt, om andre har Lyst til at belure hans
Forhold.

Det andet Sted hos Dr. Brandes, som jeg ikke forstaar,
findes i Slutningen af hans Artikel. En norsk Avis fra i Fjor er
tilfældigvis falden ham i Håanden, medens han sad og skrev. • I
den dvæler hans Øje ved en Henvendelse fra fire norske Digtere
til Storthinget, hvori de hævde, »at den Forudsætning, hvorfra de
fleste Formandsskabs-Betænkninger aabenbart gaa ud, nemlig at
Ægteskabet i Almindelighed grundlægges paa Kærlighed, hvorfor
Sameje fremdeles tilraades som Regel, den er næppe rigtig«. »Selv
om saa var, tør vi i en saa alvorlig Sag’minde om, at Kærlighed
er en mangfoldig Ting; til Grundlag for varig økonomisk Ordning
er den lidet skikket.« — Og nu falder Dr. Brandes i den vildeste
Forbavselse over, at dette Dokument slet ingen Opsigt har gjort.
Dette Dokument! denne »livagtige Revolution!« denne »Horrør!«
denne »Venden op og ned paa alt det, som Samfundet i saa
Henseende indtil Dato har levet paa!« Og han ser i Aanden, at
herved »bebudes sociale Omvæltninger, hvis Rækkevidde ingen kan
overse!« — Men hvortil denne Forbavselse? Hvorfor falde i Ekstase
over noget saa almen-erkendt som at de færreste Ægteskaber ere
grundede paa Kærlighed, og at selv om saa var, er Kærlighed og
Kærlighed noget saa vidt forskelligt, at denne Følelse er lidet
skikket til fælles Grundlag for en varig økonomisk Ordning. Den
har let ved at le, som kildrer sig selv. —

Endnu til Slutning kun nogle Ord i Anledning af Tonen i
Dr. Brandes’s Artikel. Jeg skal afholde mig fra at karakterisere
den i sin Almindelighed, dels fordi der jo ikke haves nogen Norm
for hvilke Krav, der bør stilles til god Tone, men Afgørelsen heraf
beror paa de forskelliges forskellige Skøn; dels fordi jeg som Parti
Sagen maaske ikke kan være ganske uhildet. I Stedet derfor skal jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0719.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free