Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Et Par Ord i Anledning af S. Kjetterup: „Vort Værn“. Af en Kaptajn i Fodfolket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
være kuriøst at tænke sig Generalstaben gaaende op i Overvejelser
om Kamp i Skanser; lad os mindes Regeringens Forslag endnu
i Aar om at gøre Kompagnicheferne beredne, hvilket dog ikke sigter
paa Kamp i Skanser, Forslaget om at lade mere Feltartilleri
deltage i de aarlige Øvelser, o. s. v., o. s. v. Men Militæret har i
Virkeligheden en noget vanskelig Stilling her hjemme. Tales der
om offensive Bevægelser, hedder det sig, at Militæret har
Stormagtsnykker; trækker det sig beskedent tilbage og taler om en
sidste Kamp i befæstede Stillinger, raabes der paa Militarisme og
Krigsgalskab. Og saaledes gaar det paa alle Omraader. Kj. kan
ikke faa Aargange nok af Forstærkningen til Raadighed for Hæren;
andre ville have Forstærkningen helt afskaffet, og alle siger de,
at deres Forslag ere de bedste.
Men til Kj. bemærke vi, at man overhovedet ikke kan sige,
at et Land, fordi det skaffer sig befæstede Støttepunkter, derfor
sværmer for Kamp i Fæstningsværker. Sig til Tyskland, som fra
1873 har bekostet 400 Millioner Reichsmark-til sine
Fæstningsanlæg, at man dér sværmer for Kamp i Skanser og Svaret vil være
en Latter lige op i Øjnene. Sig til Frankrig, som fra 1872 til
1881 anvendte 452 Millioner Francs til Fæstningsanlæg (excl.
Bestykning), at det sværmer for Kamp i Skanser, og det vil svare
med, at intet staar Nationen tydeligere end den Kapitalfejl, man
i 1870 begik ved tvært imod den franske Soldats Naturel at slaa sig
paa Defensiven og give Afkald paa Offensivens Elan. Vi tro, at
ingen Soldat sværmer for Opholdet i en Skanse, der — ret
beset — vil kræve Uger og Maaneder igennem en Disciplin og en
Dødsforagt, hvorom den, der kun kender Feltlivet som en
fornøjelig Indmarche i fjendtligt Land og kun af og til en lystig
Holmgang, ingen Anelse har. Mindst af alt bør dette foreholdes
den danske Soldat, der har en saa smuk Krigshistorie. Snarere
maatte man ønske ham, at naar det igen kommer til Kamp,
Styrkeforholdet da maatte være et lige saa gunstigt som det var i
1848—50, saa at den danske Soldat kunde faa Lejlighed til ved
Kamp i aaben Mark at lægge sine gode Egenskaber for Dagen,
dem, der jo i øvrigt fuldt ud anerkendes af Kj. Man kan kun
vide Kj. Tak for den Tillid, han har til vor Hær, at den trods
den svagere Uddannelse — og Repræsentationen har i Aarenes
Løb trolig gjort hvad den kunde for at nedsætte Tjænestetiden —
dog vil kunne tage det op med Stormagtshære med lang Tjænestetid.
Men hvor megen Tillid man end har til vor Hær og hvor megen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
