Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Et Par Ord i Anledning af S. Kjetterup: „Vort Værn“. Af en Kaptajn i Fodfolket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tillid man end nærer til det Tryllemiddel, der ligger i Offensiven,
er det dog for dristigt at sætte alt ind paa et Kaart; dertil er
der for mange Omstændigheder, der have Indflydelse paa Udfaldet
af en Kamp, saasom Føringen, Troppernes Dygtighed og Disciplin
og endelig det gensidige Styrkeforhold, som nutildags, da
Bevæbning, Uddannelse og Kampmaade nærmer sig til at være ens,
spiller en mere afgørende Rolle end tidligere. — Betragt Napoleons
Krigsførelse. Napoleon greb altid Offensiven og gjorde
Underværker ved den; han slog langt overlegne Modstandere, men dog kun
saa længe han mødte dem med overlegen Taktik. Efterhaanden
som hans Modstandere aflurede ham denne og ogsaa antog sig
hans Hærmekanisme, omtrent fra 1809, blev det ham stedse
vanskeligere at lænke Sejren til sine Faner.
Kj. nævner som Eksempel vore udmærkede offensive
Krigshandlinger i 1848—50; vi førte, siger han, Krigen levende, aktivt
og sejrede næsten altid. Der kan være noget sandt heri, men
dog maa vi advare imod at gaa for vidt i Begejstringen for hvad
der skete i 1848—50, og vi kunne ikke tilbageholde den Bemærkning,
at hvis Kj. var lige saa vel bevandret i Krigen 1848—5p som han
synes at være det i Krigen 1864, vilde hans Udtalelser sikkert lyde
lidt anderledes. Ved Bov, Fredericia og Isted slog vi ganske vist
vore Modstandere, men lad os huske, at det paa alle disse Steder
kun var Insurgenter, vi havde at bestille med og tilmed i
underlegent Antal. Ved Bov vare vi 11000Mand, medens Insurgenteme
kun havde c. 4000 Mand, og dog slog vi ikke Fjenden til
Tilintetgørelse; ved Fredericia havde vi 19000 Mand, foruden 4000
Mand Fæstningsbesætning, hvorimod Fjenden kun havde 14000 Mand
splittet til Forsvar paa forskellige Steder. Ved Isted var vor
Styrke c. 40000 Kombattanter, medens Slesvig-Holsteneme havde
26—27000, og endda var Kampen haard nok. — Er der-i Ryes
tilbagegaaende Bevægelse Spor af offensiv Tendens? og er det
ikke ret beset Fjendens Passivitet, der tillader ham det saakaldte
Forsvar Skridt for Skridt. Og hvad vil det vel sige, at vi forstod
at hindre Fjendens Koncentration? er dette mere end en faijon de
parler? gjorde vi ikke i 1849 — for at nævne det vigtigste
Eksempel — ved at forhandle om Fredericia-Udfaldet i saa lang
Tid, at den gunstige Situation kunde gaa tabt, alt hvad vi kunde
for at give Fjenden Tid til at koncentrere sig? Og gaa vi til
Dannevirke 1850, som ogsaa nævnes af Kj., saa kan Forholdene
dér slet ikke sammenlignes med dem i 1864, hvad man særlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
