Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Skolebestyrer N. Juel-Hansen: De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den ene, Landevejsrøveren, anede ikke, før han kom i
Fængsel, at man kunde føre et saa behageligt Liv. For ham er
Fængslet en Klub, hvor han lever sammen med fortræffelige
Kammerater. Han kan hver Dag spise sig mæl — før sultede han
ofte. Politiet jager ham ikke mere, Folk udenfor Fængslet giver
Almisser, og han fortjæner sig med Lethed nogle Ekstrakopek.
Aldrig har han haft Raad til at doble saa meget eller drikke sig
saa hyppig fuld. Hans Samvittighed generer ham ikke, han
kender den ej engang af Navn. Og Selskabet! Det er udvalgt,
kunde ikke være bedre. Lutter berømte Mænd, der har sat et
helt Gouvernement i Skræk, gjort Nar ad Politi og Autoriteter og
faaet deres Bedrifter omtalte i Aviserne. Disse Herrer, der næsten
er europæisk berømte, de er nu hans Venner og daglige Omgang,
han har Ret til at betragte dem som sine Ligemænd, paa samme
Tid som han ser op til dem med Beundring. Det er et herligt Liv!
Den anden er en dannet og hæderlig Mand. Under hele
sit Fængselsliv er han ikke en eneste Gang alene, altid, Dag og
Nat, sammen med et Par hundrede Banditter, der haane ham, fordi
han skyr deres Selskab, og le ad hans Tungsind og hans
Hjærte-kval. Ham dræber Fængselslivet, langsomt, Tomme for Tomme,
men sikkert.
Kan nu Straffen for disse to Mordere være lige retfærdig? —
Saa snart Fængslets Døre er lukkede om Aftenen, antager
det og dets Beboere et andet Udseende. Om Dagen er
Straffefangerne urolige og usikre, de bliver stadig iagttagne af
Opsyns-mændene, og de føler dette som et Tryk, en Tvang, »der forhindrer
dem i at aande frit.
Derfor kommer der om Aftenen, naar de er overladte til
sig selv, en Følelse af Frihed over dem. De indrette sig saa
hyggelig og godt, som det er muligt, de søge at gøre Fængslet til
et Surrogat for det tabte Hjem og for den Uafhængighed, de har mistet.
Hver enkelt tænder sig eget Lys, stiller det i sin egen Lysestage
— et Husflidsprodukt af Træ — og giver sig til at arbejde, en
som Skomager, en anden som Skræder, en tredje som Træskærer.
De, der er forfaldne til Spil, faa Kortene frem og begynde at
doble. Men alle skaffe sig Sysselsættelse. Det er Udslaget af en
Slags Selvbevarelsesdrift.
Om Sommeren er den lange Dag næsten helt og holdent
optagen af Kronens Arbejde, og det er næppe nok, at Fangerne
kan hvile ud i den korte Nat. Men om Vinteren stænges de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
