- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
726

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Skolebestyrer N. Juel-Hansen: De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Der er en Arrestant, som ikke kan noget Haandværk og
heller ikke gider lære et. Anlæg for Handel mangler han og er
saaledes afskaaren fra de almindelige Erhvervsgrene. Alligevel maa
han skaffe sig Indtægter. Han har et Par Kopek i Lommen og
beslutter at prøve paa lidt Brændevinssmugleri. Et voveligt
Foretagende. Hans Ryg er i den største Fare, og han kan let miste
baade Varer og Kapital. Men han kender til Punkt og Prikke de
Misligheder, der knytte sig til en Brændevinssælgers Stilling, og
han er rede til at møde dem. Er han heldig, og lykkes det ham
blot et Par Gange at smugle Brændevin ind i Fængslet, saa har
han allerede Kapital nok til at trække sin Ryg ud af Forretningen
og indskrænke sin Risiko til Varerne alene. Han antager en
Medfange i sin Tjæneste som Smugler.

I ethvert sibirisk Fængsel er der nemlig en Del reducerede
Individer uden en Kopek i Lommen og uden Ævne eller Vilje til
at fortjæne noget Ved almindeligt Arbejde — fødte Tiggere og
Vagabonder, men i Besiddelse af et vist brutalt Mod. De vil
ogsaa gærne have Penge. Intet kan derfor være dem behageligere
end at erfare, at de eje en Kapital, et Middel til Fortjæncste, i
deres Ryg, og de forlange ikke bedre end at kunne udnytte denne
Kapital. De er ikke sene med at tilbyde Brændevinshandleme
deres Tjæneste som Smuglere med Forpligtelse til at tage mod
Piskene i Tilfælde af Opdagelse.

Men foruden disse Fyre er der andre, Smuglere af
Profession eller rettere af Passion, som tilbyde deres Hjælp. Det er ikke
saa meget dem, der, mens de var paa fri Fod, gjorde Smugleriet
til et Haandværk i Lighed med professionelle Tyve og Bedragere,
men andre, Amatører kunde man kalde dem, for hvem Smugleriet
har samme mystiske Tillokkelse, samme dragende Magt som det
grønne Bord for Spillerne — Folk, der smugle som af en indre
Trang og sidde inde med et Overmaal af Kærlighed til farlige
Situationer.

Udenfor Fængslet er der altid Personer, som det er let for
Fangerne at faa i Tale, og som mod passende Godtgørelse
paatage sig at besørge Indkøbet af Brændevin og at gemme den i
Nærheden af Fangernes Arbejdsplads. Smugleren sætter sig i
Forbindelse med en saadan Leverandør, der ikke undlader personlig
at prøve Varernes Godhed. Hvad der bliver tilovers, spæder han
med Vand, indtil det oprindelige Kvantum er bragt tilveje igen,
og henlægger derpaa det fortyndede Stof paa det aftalte Sted.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0736.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free