Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Skolebestyrer N. Juel-Hansen: De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Meget hyppig lykkes det at bringe Brændevinen ind i
Fængslet, men det hænder ogsaa, at Soldaten finder den og ikke
vil lade sig bestikke. Saa bliver den konfiskeret, og Smugleren
maa ty til sin Grundkapital, Ryggen. Han tager hele Ansvaret
paa sig uden at nævne sin Arbejdsherre, ikke fordi han er for
ædel til at være Angiver, men for ej at forskærtse sin Stilling.
Desuden er han jo sikker paa Stryg i ethvert Tilfælde. Af
Brændevinshandleren faar han ikke en Kopek i Erstatning for sin
sønder-piskede Ryg, det er en fast Aftale.
Hvis Smugleren har Held med sig og faar Brændevinen
bragt i Havn, overleverer han den til sin Arbejdsherre. Denne
maaler Beholdningen op for at se, om der er, hvad der skal være,
og giver den derpaa en lille Opspædning med Vand. Saa er alt
i bedste Orden, og han venter rolig paa, at Kunderne skal
indfinde sig. Det varer ikke ret længe, inden det bliver bekendt
mellem Fangerne, at der er Brændevin i Fængslet. Der er
Mennesker, som Maaneder igennem har brugt al deres Fritid til flittigt
Arbejde blot for at tjæne saa meget, at de kan faa sig en eneste
Rus. Den har de drømt om, naar de sov, og Tanken om den
har ansporet dem til fornyet Anstrængelse, naar Haand eller Øje
blev træt. Styver for Styver har de samlet deres lille Kapital sammen,
og de har gemt den paa de mest hemmelighedsfulde Steder, for
at ingen af Fængslets mange Tyve skulde faa Fingre i den.
Endelig oprinder Dagen. Der er smuglet Brændevin ind,
og den, der mener, at han har Penge nok til at skaffe sig en
Rus, henter sin Kapital frem fra Skjulestedet. Stolt som en
Børsmatador rasler han med sine Skillinger i Lommen, Klangen glæder
hans Øre, forhøjer hans Selvfølelse og fremkalder en med
Misundelse blandet Ærbødighed hos dem, hvis Lommer er tomme.
Han er Storborger, de er Proletarer, han har Kapitalens uhyre
Forspring for dem, han har Midlerne i Hænde til at skaffe sig en
Rus. Og disse Midler er hans lovlige, ærlig fortjænte Ejendom,
han har hverken stjaalet dem eller snydt sig dem til i Spil.
Han gaar hen til Brændevinshandleren og forlanger sig en
Snaps. Penge først, saa faar han den, ren og uforfalsket —
forholdsvis i det mindste, kun to Gange opspædt. Han holder Glasset
i sin Haand, Maalet er naaet, det, han har arbejdet saa længe for.
Derfor styrter han ikke letsindig Fuselen ned gennem Halsen i et
enkelt Drag. Den skal ikke siuges, den skal nydes. Han spytter
Munden tør og afvisker omhyggelig Læberne med sit Trøjeærme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
