- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
731

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Skolebestyrer N. Juel-Hansen: De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Han faar al sin Stads frem, prøver den, arrangerer den og
anbringer den tilsidst paa den mest iøjnefaldende Maade. Saa gør
han en lille Promenade gennem Fængslet, bryster sig, præsenterer
sine Kostbarheder og gør sig saa vigtig, som han vel kan. Derpaa
paar han, hvis han har nogle Spareskillinger, ud for at bestille
sig Ekstra-Middagsmad: Kød og Fisk. Han spiser sig saa mæt
som en Okse — alene; sjældent eller aldrig indbyder han en
Kammerat til at tage Del i Maaltidet. Han er ene om at fejre sin
Navnedag, og dette er for saa vidt rigtigt, som Kammeratskabet
i Fængslet vanskelig faar Karakteren af Venskab. Desuden kan
hans Sparepenge daarlig strække til for én, men slet ikke for to.

Saa snart han er færdig med sin Mad, gør han sine Indkøb
af Brændevin og drikker sig fuld. Rusen bringer ham op paa
Toppunktet af Selvfølelse. Han har Raad til at fejre sin
Navnedag! Han deler ikke med sine Kammerater, han hoverer over
dem. Han lejer en Medlange, der kan gnide lidt paa en Fiolin,
til at følge i Hælene paa sig overalt, hvor han gaar. Svingiende
og snublende dingler han nu omkring for at vise sin Pynt og sin
Rus frem. Det russiske Folk i Almindelighed har Sympati for den
drukne; i Fængslet vises der ham næsten- Ærbødighed, Rusen er
et Brud med Tvangen, en Frihedsytring al den mest tiltalende
Art, og Musiken er dens Relief. Spillemanden maa spille uafbrudt,
jo vildere des bedre. Han filer løs, saa der er ved at gaa Ild i
Strængene, og hvis han slandser et Øjeblik for at give sin af
Træthed værkende Aim en Smule Hvile, anspores han af Raabet: spil
op, du, du har jo faaet din Betaling! til at begynde igen.

Det kan jo hænde, at Pengene ikke strække til. Saa gaar
den dyrebare Pynt, Huen, eller Bæltet, til Pantelaaneren; ti Fangen
er letsindig som et Barn, og han elsker Rusen. —

(Sluttes.)

N. Jdel-Hansen.

49*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0741.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free