Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - E. Skram: K’ivigtok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
flakket ene om til Fods med sin Riffel, bragte han intet med sig.
Selv om han havde kunnet faa Ram paa en Sæl ude ved
Iskanten, kunde han ikke slæbe den hjem. Han maatte da tage
til Takke med Lævningerne fra de andre Mænds Maaltid og som
en Tigger spise sammen med Kvinderne. Og medens de andre
fortalte om deres Bedrifter, havde han intet at berette. Naar der
var Fællesforetagender i Gang med Fangere fra de omliggende
Pladser, kom han heller ikke med, ingen i Huset vilde have ham
paa sin Slæde, han fik saaledes aldrig Del i noget større Bytte,
kunde intet tjæne, ikke sælge saa meget som et Skind til
Kolonien. Efterhaanden indskrænkede han saa sine Ture til de
fattiges Erhverv, at hugge Hul paa Isen og fiske med Snøre saa
meget som han netop selv fortærte.
Heri indtraadte der nogen Forandring, da Arnangoak en
Dag lagde sig hen paa sin Plads inderst paa den store Fællesbriks
og fødte ham en Søn; han blev aldeles bestyrtet af Glæde og gik
samme Dag i Gang med at udbedre sin Kajak, som i lang Tid
ikke havde været brugt. Foraaret var forbi, om kort Tid kunde
Opbruddet ske til Laksefiskeriet. Forinden gav han sig i Lag
med Fuglefangst ude paa de yderste Skær og kom stundom hjem
med Kajaken ladet til Synkning med Æg. Sommeren blev
taale-lig, Drengen trivedes, og Penétsok havde tjænt saa meget, at han
foreløbig ikke laa Familien til Byrde.
Paa dette Tidspunkt søgte han paany Udsoning med
Stedfaderen. Ved et Bud lod han forhøre, om der ingen Forandring
var at vente i Angutikuluks Stemning. »Ok’arærponga« (jeg har
talt), var Svaret, og Penétsok var for den kommende Vinter
paany henvist til det ydmygende Fattigmandsliv blandt de
hovmodige Fangere. Han havde vel nu faaet sig et lille Kobbel
udmagrede og uregerlige Hunde, men da han var ukendt med
Strømforholdene og ingen Anvisning fik, var hans Fiske- og
Jagt-ture næsten altid uheldige, og til den øvrige Forhaanelse kom
saa Spotten over hans Mangel paa Dygtighed. Arnangoak
begyndte at skrante, og hendes Venlighed mod Manden tog af,
Penétsok førte et usselt Liv, der gik Uger, hvor han ikke mælede
et Ord. Da saa Foraaret anden Gang kom, blev Barnet pludselig
sygt. Han tog det fra Moderen og sad flere Dage og Nætter
med det paa sit Skød; naar det græd, trykkede han det til
Brystet og rystede det. Men det blev ikke raskere ved denne
Behandling, og tilsidst gik Penétsok i Kajak for at raadspørge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
