Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - E. Skram: K’ivigtok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ihjel, og af spiselige Rødder og Bær har han kunnet finde
omtrent saa meget, som han lystede. Kulden maa have været hans
værste Fjende, dog har han i den udvendige Hule rimeligvis kunnet
grave sig saa godt ned i indføget og indbaaret Sne, at han har
kunnet klare sig, en Grønlænder taaler til syvende og sidst
utrolig megen Kulde. Men da Fangeremmen blev ubrugelig af Slid,
da Harpunen blev knækket og bortkastet eller tabt i en
Fjæld-spalte, da Kniven gik i Stykker, da hans Dragt blev saa ussel,
og da man paa Grund af Tyverierne flyttede sine Forraadskamre
til bedre forvarede Steder, har Staklen ikke alene været den
ensomme Flygtning paa Øen, men han har set Hungersdøden nærme
sig Skridt for Skridt, og han har da lagt sig stille hen for at
vente paa dens Komme. At han ikke i Fortvivlelse gjorde en
brat Ende paa sit Liv, laa i hans grønlandske Tænkemaade, han
kunde blive K’ivigtok, men ikke Selvmorder.
Om Amangoak hørte jeg, at hun var død omtrent paa
samme Tid, som man formodede at Penétsok havde draget sit
sidste Suk. Baade Angutikuluk og Emek var nu død, den
sidste paa ægte Storfangervis under en Storm i sin Kajak,
Penétsoks Moder levede endnu og boede hos Erneks Sønner, der
var flyttet fra Niak’ornak.
Ovenstaaende Beretning er uddraget af et temmelig
vidtløftigt Manuskript, der omhandler grønlandske Forhold for
omtrent 20 Aar siden. Min Hjemmelsmands Personlighed borger
mig for Sagens Rigtighed.
I et Foredrag om »de danske Undersøgelser i Grønlande,
som Premierløjtnant i Flaaden R. Hammer har holdt i
Søløjtnant-selskabet i November 1883, og som senere er blevet udgivet efter
Selskabets Beslutning, omtaler Foredragsholderen, at han har
besøgt en K’ivigtok-Hule, der laa »meget afsides i en Klipperævne
paa en 0«. Der kan efter hans Beskrivelse næppe være Tvivl
om, at det er Penétsoks Tilflugtsted, som han har set. Han
siger: »Den Hule, som vi besøgte, havde for en Menneskealder
siden været beboet; og Adgangen dertil var meget vanskelig:
Aabningen saa lille, at man maatte krybe paa alle fire for at
komme ind, men indenfor udvidede den sig, saa man magelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
