Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Prof. H. Høffding: Frederik Christian Sibbern. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bekendtskab med Vinteren som med Sommeren, saa at man kan
føle sig i de Melodier, som de spille op for os, naar de komme
til os i Besøg«. Vi forstaa her Sibberns store Glæde ved Fodture.
Som han havde travet rundt i Tyskland paa sin store Rejse,
travede han i senere Aar omkring i Sjælland og paa Fyen, og i
Gabrielis’ Breve findes adskillige Træk af hvad man kunde kalde
Fodturenes Epikuræisme, den Vuggen i Stemninger og Tanker,
som Ensomheden i Mark og Skov begunstiger, og den hyggelige
Hvile ved Aftenstid. Det var ikke blot Naturen, han svælgede i,
og hvis smaa og store Scener han belurede og ofte skildrer med
stor Friskhed. Det var, som allerede berørt, ogsaa Menneskelivet.
Han fandt det smukt, naar Lavater havde udgivet sit store Værk
over Menneskefysiognomierne »til Befordring af
Menneskekærligheden«. Man skal elske Menneskene, som Botanikeren elsker
Planter: for ham er der intet Ukrudt. Man skal sætte sig hos
Haandværkeren, se paa hans Dont og tale med ham derom. »Mon
der ikke i Haandværkerens Arbejde, i Kræmmerens Travlhed og
i al menneskelig Færd paa Torve og i Gader ere store Livsmagter
til Stede?« I sine senere Aar nævnte han især Husmandsfolk og
Landboere med Forkærlighed. Han, som levede i vort Folks finest
og ædlest dannede Kredse og selv havde umiddelbar Adgang til
Videnskabens og Poesiens Skatte, ender sin (efter hans Død
udkomne) Moralfilosofi med de Ord: »Jeg kunde anføre mere end ét
Eksempel af Husmandsstanden paa Landet, ligeledes af
Tjæneste-folk, med hvilke Samlivet kan virke højst velgørende paa den
agtsomme«. Ogsaa i andre Skrifter kommer han ofte tilbage til
Husmandsstanden paa den Maade, som viser, at han taler af personlig
Bekendtskab.
Man ser, den Livspoesi, han prædiker og vil have Øjnene
oplukkede for, bæres af en hjærtelig og varm Sympati. Det er
intet Fantasilefleri som i saa mange Former af Romantik, og (maa
jeg føje til) i saa mange Former af »Realisme«, der i denne
Henseende kun ere forklædt Romantik. Han søgte Næring, ikke
Underholdning. Livet i alle dets Brydninger har Værdi for ham,
og det for dets egen Skyld. Det var hans Tro, at det samme
Liv, hvis mindste Rørelser udenfor ham kunde have saa stort
Værd i hans Øjne, ogsaa rørte sig i ham selv, — og at det var
derfor han kunde faa Øje for det. Livspoesiens Evangelium
hænger her, som det senere vil vise sig, nøje sammen med hans
filosofiske Anskuelse og hans religiøse Tro, som han da i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
