Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Prof. H. Høffding: Frederik Christian Sibbern. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IL
Sibbern som Psykolog.
De fleste og største af Sibberns videnskabelige Skrifter
behandle Psykologien, og han medbragte til dette Fag i flere
Henseender fortrinlige Forudsætninger. En frisk og levende Natursans
og Iagttagelsesævne, især for Fænomener, der høre hjemme paa
Følelses- og Driftslivets Omraade, og ikke ringe Kendskab’ til
Naturvidenskab og Fysiologi. Men hans psykologiske Arbejder (af
hvilke det første udkom 1819) bære stærkt Præget af, at man den
Gang i langt højere Grad end nu var uklar over Psykologiens Stilling
og Forhold til andre Videnskaber. Sibberns Bestræbelse gaar vel
ud paa at opfatte Psykologien som en Erfaringsvidenskab; men
han udsondrer den ikke tilstrækkelig hverken fra den spekulative
Filosofi eller fra Moralfilosofien. Nogle af de vigtigste psykologiske
Begreber staa hos ham endnu belemrede med og bestemte ved
Elementer, der skrive sig fra spekulative eller metafysiske
Antagelser, som Psykologien i og for sig ikke har noget at gøre med.
Den blot iagttagende og beskrivende Metode var ikke nok for
Sibbern; han fandt i de vigtigste psykologiske Iagttagelser saa
betydningsfulde Data, at de efter hans Mening kun kunde finde deres
Forklaring i Lyset af en højere Idé. Han skelner vel mellem »en
Psykologi paa Iagttagelsens Standpunkt« og »en spekulativ
Psykologi«, men efter at have anerkendt denne Distinktion føjer han
til, at »medens man paa Naturvidenskabens Omraade bestandig
bør holde sig nær til Erfaringen, saa kan man selv i den
iagttagende Psykologi ikke hurtig nok hæve sig til den højere
Fornuftidé for at betragte alle Menneskets indre sjælelige eller
aande-lige Ytringer i dens Lys«. Dels skulle vi kun ved at gaa ud fra
en saadan Idé forstaa, hvorledes de forskellige Kræfter og Drifter
kunne udvikle sig i Overensstemmelse med de Vilkaar, under
hvilke Individerne leve, dels skal Menneskets Natur, dets Anlæg
og Ævner hænge saa nøje sammen med dets moralske og religiøse
Bestemmelse, at det ene ikke kan förstaas uden det andet. Mange
Partier af hans Psykologi kunde lige saa godt findes i en Etik. Da
Etiken stedse bør bygges paa Psykologien, er der i og for sig
ingen Fejl heri; men Fejlen kommer, naar man uden videre gør
etiske Distinktioner til psykologiske Distinktioner. Hvad der i etisk
Henseende staar milevidt fra hinanden, kan derfor dog psykologisk
høre meget nært sammen. Derfor er det af stor Vigtighed, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
