Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Prof. H. Høffding: Frederik Christian Sibbern. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Psykologien bevarer sin Selvstændighed som Erfaringsvidenskab,
uafhængig af Etik og Spekulation.
Dersom der gives en spekulativ Filosofi, kan det kun være
i den Betydning, at der gives visse Grundantagelser og
Grundforudsætninger, der danne de sidste Konsekvenser af al vor Viden.
Det kan have sin Betydning at forsøge at fremdrage og forme
dem; derved faa vi først klart at se, hvad der ligger i vor Viden,
og komme altsaa først derved til fuldstændig Selvbevidsthed. Men
hvilken Betydning man end vil tillægge saadanne Spekulationer,
der aldrig kunne blive andet end Hypoteser, saa maa
Erfaringsvidenskaben — og det Erfaringsvidenskaben om de aandelige
Fænomener lige saa vel som Erfaringsvidenskaben om de materielle
Fænomener — saa vidt muligt holdes uafhængig af dem. De maa
bygges paa Konsekvenserne af Erfaringsvidenskaberne, ikke
omvendt. Saaledes opfattede man nu ikke Sagen paa den Tid, i hvilken
Sibberns filosofiske Udvikling fandt Sted. Man vilde først udlede
og paavise den højeste Idé, der udtrykte Tilværelsens inderste
Væsen, og saa af den igen udlede, eller i hvert Tilfælde i dens
Lys betragte de specielle Fænomener. Og i denne højeste Idé
fandt man da tillige det sidste Formaal, henimod hvilket Livet
maa stræbe, naar det skal naa sin rette Fuldkommenhed.
Som god Discipel af Schelling og Stefifens stod Sibbern
ogsaa i det væsentlige paa dette Standpunkt, og det har hæmmet
ham i den klare, naturlige Gennemarbejdelse af Psykologien. Et
enkelt, men meget vigtigt Eksempel vil vise dette.
Der er næppe noget psykologisk Begreb, ved hvis
Behandling de forskellige psykologiske Anskuelser bedre karakteriseres
end ved Driftens Begreb. I Ordets videre Betydning er Drift
enhver dunkel Tilskyndelse, især naar denne gaar i en bestemt
Retning. Hvorledes forklares nu saadanne Tilskyndelser? De
op-staajoofte forud for al Erfaring og Nydelse af det, de gaa ud paa!
— Sibberns Forklaring er den: »Livet vil frem i os og vil i os
udtale sig i den Fylde af Virkninger, i hvilken det hører Livet
til at træde frem, og det kan da ikke heller andet end at medføre
og fremkalde Hentydninger til alt det, som er Betingelse for alle
dens Virkninger«. Her er nu en spekulativ Antydning sat i en
virkelig Forklarings Sted. At Livet vil frem i os, vide vi kun af
selve de uvilkaarlige Livsytringer, som vi kalde Naturtilskyndelser.
Men hvoraf kommer det, at Livet vil frem i en vis bestemt
Retning? Det er intet Svar at sige, at denne bestemte Retning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
