Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Prof. H. Høffding: Frederik Christian Sibbern. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hører med til Livet. Det gør den ganske vist, da enhver
Natur-tilskyndelse i en vis Retning er en Livsytring. Man slutter da:
alle Livsytringer, altsaa ogsaa alle Naturtilskyndelser, maa have
deres Grund; nu er der Naturtilskyndelser, som gaa ud paa
Ernæring , andre, som gaa ud paa Tilfredsstillelse af højere
Fornødenheder, som Samliv med andre Væsener, eller føre til moralske
Handlinger o. s. v.; altsaa maa den almindelige Drift, i Følge
hvilken Livet arbejder sig frem, fremtræde dels som en
Ernærings-drift, dels som en Meddelelsesdrift, dels som en moralsk Drift,
dels som en religiøs Drift o. s. v. Man udstyrer altsaa den
menneskelige Natur med lige saa mange oprindelige Drifter, som der
er forskellige Retninger, i hvilke Livet udfolder sig. Saaledes
siger Sibbern: »Der er intet, som henhører med til Livets Indhold
eller til det Indbegreb af Virkninger og Former, hvori det
fuldendte Liv udtaler sig, uden at det omfattes med af
Naturtil-skyndelsen, og der gives derfor intet, hvorpaa Menneskets Liv og
Stræben gaar ud, lige til det allerhøjeste, uden at en dertil svarende
Drift bliver at nævne«.
Ved denne Maade at fremstille Sagen paa drejer man sig i
en Kreds, idet man skaber lige saa mange oprindelige Drifter, som
der er specielle Livsretninger. Man staar her i Psykologien paa
samme Standpunkt, som man i Fysiologien stod paa, saa længe
man antog en særegen Livskraft til Forklaring af det, der udgør
Forskellen mellem den organiske og den uorganiske Naturs
Fænomener. Kun da vilde man have naaet videre end til en saadan
Kredsgang, hvis man af Livets almindelige Idé havde kunnet
udlede de specielle Kræfter og Drifter i deres indbyrdes Forhold.
Men dette har stedse vist sig umuligt, og Sibbern prøver heller
ikke derpaa; han kunde, som vi senere skulle se, efter sin hele
Opfattelse af Filosofien heller ikke prøve derpaa. Naar en saadan
Udledning nu ikke er mulig, saa staar kun tilbage at give en
katalogiserende Opregning af de forskellige Drifter med stadig
Paamindelse om, at de alle have deres Plads og Betydning i
Livet. Sibbern slaar især i sine senere Skrifter og Udgaver stærkt
ind paa en saadan Katalogiseren og Rubriceren, og det er for en
stor Del dette, der giver hans Skrifter noget afskrækkende for
mange Læsere.
Den nyere Psykologis Fremgangsmaade er i Modsætning
hertil den, for det første at holde Beskrivelsen af de enkelte
psykologiske Fænomener uafhængig af alle spekulative og etiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
