Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Prof. H. Høffding: Frederik Christian Sibbern. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Følge hvilken hver enkelt Ting bestemmes ved de andre, saa kan
ingen enkelt Ting tinde sin fulde Forklaring. Der maa gives en
Totalkonsekvens, som bærer de enkelte Ting og Fænomener. Det
er den filosofiske Grundtanke, endnu i ubestemt og indholdsløs
Form. Den er allerede Idéen om et Alværende og Alvirkende, som
gennem den altomfattende Tingenes Orden bærer og bestemmer de
enkelte Fænomener.
Men denne Forudsætning er ikke tilstrækkelig. Ti det
Alværende og Alvirkende, den almindelige Tingenes Orden maa paa
hvert enkelt Punkt virke forskellig efter det givne, som bestemmes
ved det. Al Opstaaen og Tilbliven fremkommer ved to Faktorer,
den ene er den i alt virkende Tingenes Orden, den anden er noget
vist givet, som medfører, at hver Gang noget vist bestemt og ikke
andet bliver til. Der er bestandig i Naturen forskellige
Udgangspunkter, ud fra hvilke Processerne tage deres Løb. Og disse
Udgangspunkter ere hvert for sig endelige og relative; de staa i
indbyrdes Vekselvirkning, saa at de ere ikke blot Aktionspunkter, men
ogsaa Reaktionspunkter. Derfor fremtræder Naturen for os som
en stor Vekselvirkningsproces, en stor Debat og Kamp af alt imod
alt, og først gennem denne store Verdensdebat udfolder
Tilværelses-principet sin hele Fylde.
Denne anden Forudsætning kunde man kalde den realistiske
Forudsætning, ligesom man kunde kalde den første den idealistiske,
skønt Sibbern selv bruger andre Udtryk. Ved denne Forudsætning
træder han fra en ny Side i en bestemt Modsætning til Hegel og
den tyske spekulative Skole. Han bebrejder Hegel, at han paa
Grund af sin ensidig idealistiske Synsmaade ikke kunde faa nogen
virkelig historisk Opfattelse af Tilværelsen. Historisk Udvikling
bliver først mulig, naar der er sondrede Udgangspunkter i
indbyrdes Vekselvirkning. Udviklingen gaar da ud paa at bringe
Harmoni mellem de sporadisk fremtrængende Processer, at
organisere det i spredt Form givne Materiale. Erfaringen viser os,
som vi allerede for Psykologiens Vedkommende have fremhævet, at
alt i Naturen fra først af danner sig sporadisk. Ved
Krystallisationsprocessen, som f. Eks. den, der finder Sted, naar Vandet
fryser, opstaa Naalene ud fra forskellige Punkter, men gaa
efter-haanden sammen og danne en kompakt Enhed. Fosterdannelsen
sker i flere Henseender ud fra forskellige Organisationspunkter,
hvorfra Processerne mødes for tilsidst at ende i et Resultat, der
har et slaaende Enhedspræg. Den sociale Verden viser os noget
52*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
