Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Prof. H. Høffding: Frederik Christian Sibbern. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en begrænset Del af Verden kan der dog være Tale om en
fuldstændig Virkeliggørelse af Verdensformaalene; da der i Verden i
det hele skal virkeliggøres en uudtømmelig Indholdsfylde, vil der
dertil behøves en uendelig Tid.
Disse vare de filosofiske Ideer, Sibbern udtalte i sit
mærkelige lille Skrift »Spekulativ Kosmologi«, som udkom 1846, det
eneste, i hvilket han i Sammenhæng har fremstillet sin almindelige
Verdensanskuelse. Det lønner sig endnu for dem, der interessere
sig for filosofiske Spekulationer, at studere dette Skrift, der, som
man vil have set, ikke mangler Tilknytningspunkter for den nyeste
Tids Teorier og Synsmaader. Til nærmere Karakteristik vil jeg
her kun tilføje nogle faa Bemærkninger.
En af de vigtigste Sider, fra hvilken en filosofisk
Verdensanskuelse kan karakteriseres, er det Forhold, den statuerer mellem
Enhed og Mangfoldighed i Tilværelsen. Sibbern søger at give
begge hvad der tilkommer dem, hver for sig, og i hans
Fremstilling ses meget klart de Motiver, som give dem Interesse og
Betydning i filosofisk Henseende. *Til at forudsætte Enhed føres
vi ved det Grundfaktum, at Tilværelsen, hvor vi formaa at trænge
ind i den, fremtræder for os som en lovordnet Sammenhæng.
Der maa da, synes det, være et eneste Princip, som virker i alt.
Men paa den anden Side viser Erfaringen os lige saa vel en
Mangfoldighed af virkende Elementer, af sondrede Udgangspunkter.
Uagtet nu dette sidste Synspunkt betones meget stærkt af Sibbern,
især i den for ham saa ejendommelige Lære om den sporadiske
Udvikling, saa underordner han dog afgjort Mangfoldigheden under
Enheden. De reale Udgangspunkter betegnes vel som noget »givet«,
paa hvilket »det Alvirkende« øver sin Indflydelse; men dette givne
skal selv kun være det Alvirkendes egne primitive Virksomheder,
og det Alvirkendes Indflydelse skal ganske gaa i ét med de
sondrede Elementers Virksomhed. En Opfattelse som Leibniz’s eller
som den absolute Atomlæres, der ender i et Mylr af selvstændige
Enkeltvæsener som den sidste Tanke, afviser Sibbern bestemt.
Ethvert Enkeltvæsen er kun et Moment i det uendelige Væsen,
enhver Molekule kun Sæde for en af det Alvirkendes Funktioner.
Det skal kun være vor Fantasi, der ikke kan lade være at tillægge
Elementerne eller Molekulerne en anden Realitet end den at være
blotte Virksomhedsudgangspunkter for det Alvirksomme, ligesom
vore enkelte Forestillinger ere lige saa mange Former for
Aandsvirksomheden og ikke have nogen Eksistens afset fra denne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
