Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Prof. H. Høffding: Frederik Christian Sibbern. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men hermed er det ikke at forlige, at Indbegrebet af
Elementerne kaldes et Modstaaende, et Andet, et Objektivt,
som skal bearbejdes og forenes af det Alvirksomme. Her
fremtræder en Dobbelthed, en Modsætning, som ikke er overvunden.
Naar en Idé skal virkeliggøres, siger Sibbern i denne
Sammenhæng, kan alt ikke fremgaa af dens indre Væld, men Stof og
Middel maa tages ude fra. Her er altsaa en Dobbelthed til Stede
fra først af; de to Forudsætninger, hvorpaa der bygges, kunne
ikke føres tilbage til en Enhed, og der ligger her en truende Fare
for Sibberns optimistiske Verdensanskuelse.
Hvorledes kan han være saa sikker paa, at der vil komme
stedse større Harmoni mellem Enhedsprincipet og de sporadiske
Udviklingsprocesser? Kun saa kort og ringe en Del af Udviklingen
kunne vi overskue, og vi kunne ikke herefter stille Heroskopet for
hele Udviklingen. Vi kunne trøste os med, at Absurditeterne og
og Disharmonierne kun skyldes vor Mangel paa Kendskab til
Udviklingens egentlige Love og Betingelser: men det er da kun en
Tro eller et Haab, vi her tage vor Tilflugt til, ingen videnskabelig
Indsigt. Det er om man vil, en filosofisk Tro, vi kunne have paa,
at Spliden og Disharmonien gennem Kampen, gennem den store
Debat af alt mod alt, fører over til en saa meget des rigere
Organisation; men mere kan det aldrig blive. Det er en energisk
Overbevisning, der rører sig hos den begejstrede Tænker, der saa
stærkt har betonet det sporadiske og brudstykkeagtige, naar han
stedse fastholder Ideen om en sig gennem Striden fremarbejdende
Harmoni; men den kan ikke videnskabelig begrundes og
gennemføres.
Maaske hænger det sammen hermed, at Sibbern ikke helt
ud fastholder sin Udviklingslære. Hans Tro paa det Alvirksomme
fører ham ikke blot til at tilskrive det en uendelig Overlegenhed
over for de enkelte Elementer, der skulle organiseres; men han
undtager det endog fra at være Udviklingsprocessen underlagt.
Den egentlige Udvikling bestaar for ham i, at Elementerne
organiseres; den organiserende Magt, det Alvirksomme er ikke selv
vordende, men evigt. Eller som han udtrykker det med en
teologisk Vending: Gud vorder ikke, men kun Guds Rige vorder.
En saadan Distinktion kan ikke fastholdes, og Sibbern føler det
selv. Hvorledes kan Guden være evig og uden Udvikling, naar
hans Rige ikke er det? Guden og hans Rige høre saa nøje
sammen, at de kun blive til med hinanden; der kan ikke være et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
