Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Frk Clara Bergsøe: Teaterindtryk fra sidste Parisersæson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Greven tier, bøjer skamfuld Hovedet og Publikum ler.
Man faar her Indtryk af, at Forfatteren tilkøber sig en pikant
Situation paa Bekostning af noget bedre. De to Tilfælde taaler
ingen Sammenligning og Tanken om det i enkelte Tilfælde
berettigede ved Mened, er af en saa tung Natur, at den skyr enhver
koket Behandling. Dog er den Stykkets dristigste. Alle øvrige
Spørgsmaal ligge indenfor Rammen af et aandfuldt behandlet
Filisteri. Netop en Grund for det kgl. Teater til forlængst at
have opført det. At Figurerne ere tegnede sandt og dygtigt,
at de med den moderne Malerkunsts bløde Omrids staa fint
sammensmeltede til et virkeligt Hele, kan dog aldrig forhindre
Antagelsen.
Dialogen er som man kunde vente den af Dumas fils. Den
bevæger sig helt igennem med klassisk Ynde og tager ofte tre Sider
lange Repliker med overlegen Ro. Stik modsat Henrik Ibsens
impressionistiske, fartfulde Replikskifte, kunde den lignes ved de
langsomme, taktfaste Slag af en Le, naar den en Graavejrsdag
gaar over en Græsplæne. Jo mindreøjet fanges af Lys og Skygge,
jo mere betaget lytter Øret til denne bløde og dog skarpe Lyd,
hvis Fald røber, at den rammer hvad den tilsigter. Denne Klang
har en monoton, men stedbindende Ynde. Den vilde være
søvndyssende, hvis ikke Sanser og Stemninger uophørlig sattes i
Bevægele ved Strømningernes Duft fra det nyslagne Græs, hvori
en enkelt stærkere krydret Urt blander sig paa en egen pirrende
og bedaarende Maade. Ellers er Billedet det vante. Ikke en stor
Linje øjnes der, ingen frie Udsigter, kun meget svage Vindpust
fare igennem Konveniensens Hegn, der er lukket tættest imod •
Nord, og Slutningsscenen virker som naar Tromlen gaar over
Græsplænen, gørende alt jævnt og fladt. Man vaagner
pludselig op til Virkeligheden, og i Perspektiv ser man en velsoigneret
grevelig Park, hvor Denise gaar omkring som den ulasteligste af
alle Grevinder, altid med langt Slæb, af egen klog Erfaring
vogtende unge Piger mod nedrige Forførere. Andreas kan være rolig,
hans Livslykke et sikret, og dør han før hun, hvad hans
Aar og bevægede Liv nok kan lade formode, faar han af sin
Enke det skønneste af alle Gravmonumenter.
Clara Bergsøe.
53»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
