Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - G. Nordensvan: De unge i Sveriges Literatur. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa kommer det rigtig å propos til en Forklaring, der paa
én Gang bringer alt i Orden. Den lyshaarede Pige overgiver sig
paa Naade og Unaade, lægger Armene om den unge Herres Hals
og skjuler sit Hoved under hans skærmende Vinge. Og Historien
ender med, at Læseren kigger ind i et nydeligt lille Hjem, hvor
man fornyer Bekendtskabet med Heltinden, der nu er en ung
Moder med et lille Barn, som hun ammer selv, og med Helten,
der har faaet Tro paa Livet. Historiens Form skifter ligesom
Sceneriet. Snart er man i en dansk Provinsby, snart i
København, snart i Jylland, hvor Bøgene knejse med høje Kroner,
hvor Luften er mild og lun og Fjorden ligger glimtende i
Solskinnet, — snart igen paa Rejse i Syden, Schweiz, Venetia
eller hvor som helst. De ungdommelige. Følelser er altid de
samme, overalt vækkes Ungdomskærligheden paa samme Maade,
dens Idyl males med de samme Farver og dens Drama spilles
med samme Scenegang. Hvert nyt Bind af Fru Nybloms
Noveller har betegnet et Fremskridt, og hun har skænket os saa
smukke Ting som f. Eks. Farbror Elis eller Paul Erlings
lusttur. Fortællingerne er bievne mere afvekslende, mere fængslende
og mindre ordrige, Forfatterindens Blik mere aabent; hun skildrer
Sjælelivets Omvekslinger finere, og hendes Naturskildringer er
mere malende.
Men endnu veje hendes Noveller ikke op mod hendes
Digte. —
Fru Amanda Kerfstedt har i en Novelle, Synd,
behandlet Æmner, der er nærbeslægtede med dem, som Nordens
ypperste Digtere siden har benyttet i Gengangere og En Handske.
Synd er for Resten helt forskellig fra hendes andre Noveller, der
er af meget ulige Værdi. Fru Kerfstedt er en sensitiv Natur med
ret selvstændig Opfattelse, og hun har aldrig drejet sig efter
Døgnets Vind. Der er i hendes bedre Arbejder meget sundt,
kraftigt og nobelt. Hun skildrer Smaafolk paa en jævn og
tiltalende Maade, helst Kvinder, som forstaa at bære den Sorg,
Livet har ladet falde i deres Lod og som under de graa Haar
bevare en ungdommelig Varme i Sindet og roligt og med godt
Mod se Livets Skumring sænke sig over dem.
Frøken Mathilde Roos er en meget produktiv
Forfatterinde, der mest har beskæftiget sig med »Selskabet« og Ofrene for
dets aandforladte Liv. Hendes første Roman, Marianne — en
Verdensdames Kærlighedshistorie, der ender med at hun tæres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
