- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
809

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - G. Nordensvan: De unge i Sveriges Literatur. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hen og dør, efter at hendes Kæreste har forladt hende — vakte
adskillige Forhaabninger, men den nervøse Ilfærdighed, der
karakteriserer Frk. Roos ligesom mange af hendes samtidige, har
hidtil hindret hende fra at gøre synderlige Fremskridt. Hendes
Skildringer af Livet i Stockholm er imellemstunder baade sande
og underholdende, men hun ævner ikke at begrænse sig og
mangler ofte i sin Detailskildring Blikket for det, det
kommer an paa, de Linjer, der især burde springe frem.
Hendes Romaner er en underlig Blanding af nyt og gammelt, og
de gaa til Dels i helt udtraadte Spor — somme Tider endog i
en Grad, som er ganske besynderlig. Endnu er det umuligt at
vide, hvad hun vil kunne udrette, hvis hun en Gang bliver en
selvstændig Personlighed, men der er Ting i hendes Bøger, som
lade os ane, at hun har Anlæg, endog af ganske usædvanlig Art.
Hun har Fantasi, Mod til at give sig i Kast med vanskelige
Æmner og — til en vis Grad — Blik for det karakteristiske. En
bestandig Produktionstrang har hun ogsaa, — hvilket maaske dog
er en mindre god Egenskab. Hun har ingen Stil, men det er en
Mangel, som hun har fælles med mange af sine Kaldsfæller, og
i Publikums Øjne er det knap nok en Mangel. Det svenske
Publikum har mere Smag for en dagligdags, korrekt, saglig Stil end
for en kunstnerisk, der smidigt slutter sig om Værkets Aand og
Indhold.

Mens Talen er om Stil, maa jeg præsentere Hr. Oskar
Levertin, en af Fremtidsmændene i vor Literatur. Han har
endnu kun givet Løfter, men de er ogsaa fortræffelige. Hvad
han har skrevet er smaa Noveller og Stemninger, snart fra
Stockholm, snart fra Schweiz og Rivieraen. Sit egentlige Omraade

har han endnu næppe nok fundet.

Levertin er en af de faa svenske Prosaforfattere, som stille
store Fordringer til deres Stil. Han er en nervøs-sensibel Natur
og skriver smidigt, elegant, malerisk, — undertiden lidt for
skødesløst, men ofte med indsmigrende Blødhed, stemningsfuldt
og poesirigt.

Han og Tor Hedberg, som i Fjor debuterede med en
Roman, Högre ändamål — et dygtigt og lovende
Begynderarbejde — er af de Forfattere, som den nærmeste Fremtid vil
komme til at beskæftige sig med.

Ernst Lundqvist, der først var Teaterforfatter og nu er
literær Assistent ved de kongelige Teatre, er ikke Naturalist,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0819.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free