Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Alvilde Prydz: Guldfuglen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde aldrig set ham saa smuk; alt det simpelt kavalermæssige,
de halvlærte Manerer, det ufordragelige Præg af ufordøjet
Dannelse — det var alt sammen som blæst bort, og han stod der
igen, helstøbt, højbaaren, mandig.
Nu kunde hun nok tro, hvad Agathe fortalte om ham: at
i Fjor, da Lipladsen brændte, og ingen turde vove Livet og gaa
ind og redde den syge Kone, var det ham, der kom springende
netop som Taget vilde give efter, styrtede sig ind i Ilden og
bar Konen ud i sin Sæng. Hvoraf kom det, han var saa døsig
til hverdags?
Hun grundede derover, hun kunde ikke forstaa det;
imedens gled hendes Haand paa den glatte Birkebark — hun hørte
et Raab neden under — den mistede Fæstet, gled af, og hun
fo’r et Stykke ud over Skrænten, fik fat i en Busk, som hun
klamrede sig til og lukkede Øjnene svimmel.
Nogle Øjeblikke efter stod der én tæt op under, fast, som
han var plantet i den samme Rævne som Busken. Han slog
Armen om hende. Der kom en sød Følelse af Tryghed; hun
lagde sit Hoved ned paa hans Skulder og Svimmelheden gik over
— men der kom en anden i Stedet.
Hun slog Øjnene op; det var ham, Nils. Han stod og
saa’ paa hende maalbunden, skælvende. Det fo’r hende
gennem Hovedet, hvorledes hun havde været mod ham: hun havde
forstaaet hans stumme Forgudelse, og hun havde været
nedladende venlig, — ti hun var jo den fine Dame og saa godt som
allerede forlovet med den rige, højadelige Legationssekretær fra hendes
Moders Hjem. Nils havde vistnok været hendes Legekammera t
men var jo nu en landlig Junker i al Tarvelighed.
Nu var det med ét, som var det gledet bort alt det, der
var kommen mellem dem.
Det var igen som i Barndommens Dage. Han var ikke
længer Nils, den halvstuderede Røver, han var Bjørnen, hendes
bedste Ven; der var ingen Legationssekretær, og hun var ikke
længer fin; hun var bare Gabrielle.
Uvilkaarlig kom hun til at mindes den Gang de skiltes
sidst.
Hun lukkede Øjnene og blev bleg.
Han følte, hvor hendes Hjærte begyndte at banke og
trykkede hende ængstelig tættere ind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
