Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Alvilde Prydz: Guldfuglen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
altid havde noget at udsætte. Allerede flere Gange havde hun
paa sin irriterende krakilske Manér beklaget Handelsmanden, fordi
Nils hverken blev til Fugl eller Fisk, havde gaaet hjemme og
slængt det hele Aar i Steden for at tage sig sammen og læse.
Og hans Manerer og fine Sæder, ja, dersom Gabrielle vilde bruge
sin Kritik, ...
Gabrielle havde smilende afbrudt med noget andet, men
fattede i Stilhed Nag til hende.
Hun taalte intet af den Sort mere. Hun kunde hade sin
venlige Onkel og sin sagtmodige Tante for smaa, uskyldige
Bemærkninger, naar hun kunde finde mindste Skygge af
Formodning om, at de kunde komme ham for nær. Hun kunde for
Resten ikke forstaa sig paa Folk, hvor blinde de kunde være,
særlig ikke paa Agathe, der havde Anledning til at se ham saa
ofte og endda ikke kunde se, hvordan han var: saa smuk,
saa nobel, — i Grunden. Hun kunde ikke forstaa, hvor
hun selv en Gang havde haft sine Øjne. Og var ikke
han fin — der kom noget af den gamle Bametrods op i
hende — da vilde ikke hun heller være det. Hvor hun misundte
Handelsmandens Kone, hans Mo’r, der gik omkring i sin rudede
Værkenskjole og syslede i det lille lave Hus, der syntes hende
kosteligere og mere liflig indbydende end alle Drømmes Paradiser.
>Den der havde simple Kjoler og ikke saa megen Stads!«
Hun sukkede og smilede, som hun sad der inde i sit
velforsynede lille Værelse. Hun saa’ hen paa den store Kuffert, som
Moderen selv havde ladet pakke og forsikret, det var bare det
nødvendigste, tarveligste, der kunde passe for Landet. Hun havde
jo næsten ikke pakket den op en Gang.
Men Agathe kunde hun ikke glemme, Agathe som havde
sagt, at han ikke blev til noget og ikke vilde læse! Hun havde
selv spurgt ham derom den samme Dag oppe i Birkehagen’, og
han havde sagt, at til Jul havde han tænkt at tage anden
Eksamen; han havde allerede læst en Del. Gabrielle havde jublet
i sit Hjærte.
Der kunde man se, hvor Agathe — løj!
Denne Dag i Birkehagen havde for Resten været dejlig! —
Hun smilede ved Tanken og strakte sig bag over i den
lave Kurvstol med Armene slapt ned. Hun var træt og søvnig,
men hun maatte endnu en Gang nyde det i Erindringen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
