- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
830

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Alvilde Prydz: Guldfuglen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dagen før Gabrielles Afrejse var der Bryllup paa en af
Storgaardene.

Præstens var der og Nils; og Gabrielle morede sig som et
Barn. Det var slet ikke saa sørgeligt endda, at hun skulde rejse,
ti hun var saa grænseløs lykkelig. De havde bygget sin Fremtid
sammen oppe i Birkehagen den selvsamme Dag, og hun gad se
paa den, der kunde skille dem. Nu skulde han bare læse og
blive færdig og ikke være det mindste forskrækket for
Legationssekretæren og hendes fine Familie. Endnu maatte ingen vide det,
men siden vilde hun ikke være ræd.

Og de morede sig den lange, dejlige Nat, snart med at
danse — hvem kunde vel danse som den smidige Gabrielle? —
snart med at spise og drikke — og hvem kunde vel det som
Nils? Gabrielle brød sig ellers ikke videre om Mad, men nu
spiste hun og drak bare for Fornøjelse, bare fordi — Nils spiste
og drak saa »ustyrtelig«.

Snart var de fuldstændig optagne af sig selv, snart morede
de sig over andre og holdt undertiden paa at le sig fordærvet
over Datteren paa Nabogaarden, den »fine« Maren, der efter
Agathes Beskrivelse havde været tre Gange i Byen for at blive
»fin«, nu sidst hos en dansk Familie, hvorfra hun nylig var
kommen hjem og hvor hun havde drevet det til at kunne sige: »hvad
beha’er« med en kendelig dansk Accent.

Agathe forsikrede, det var en Færdighed, Pigebarnet selv
satte Pris paa, men ingenlunde glimrede med til hverdags; — for
øvrigt havde hun lært Fruentimmemetheder, blandt andre den
at tale usammenhængende, noget, som efter Agathes Formening,
Mændene ikke satte saa liden Pris paa.

Nils gned sig i Hænderne og lo og Gabrielle med: »Aa,
du krakilske Agathe!« — men trak hende alligevel med sig; og
de gik alle tre hen for at konversere »Danskemaren«. III.

III.

Det var besynderligt, hvor enig Gabrille* var med Huslægen
én Gang om Aaret; det var om Vaaren, at nu maatte hun
snart til Præstegaarden — og hvor uenig hun var med sin Mo’r
om en eneste Ting, Legationssekretæren. Hun havde jo lovet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0840.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free